Danmark efter 1945 - Velfærdsstaten:

Spørgsmål til tekster:

Velfærdsmodeller

Danske model:
skattefinansierede ydelser til alle (universielle princip)

Tyske model:
Arbejdsgiverne betaler de ansattes syge og arbjdsløshedsforsikringer m.v.

Amerikanske model:
Private syge- og arbejdsløshedsforsikringer

velfærdsmodeller — Tre velfærds- eller omsorgsmodeller
Den politiske debat i Danmark handler ofte om hvor stort ansvar staten skal tage i forhold til markedet og civilsamfundet

Velfærdsstatens målsætninger:

fuld beskæftigelse
øget økonomisk og social lighed <=> udjævning af klasseforskelle
social tryghed og politisk stabilitet
Velfærdsstaten som den 3. vej , mellem socialisme og rendyrket kapitalisme

Midler:

Progressiv skattesystem
("De bredeste skuldre skal bære mest")
Socialpolitikken
Uddannelsespolitikken
Sundhedspolitikken

Det universalistiske princip - om alles lige ret og adgang til de grundlæggende velfærdsydelser:

gratis sundhedsydelser, undervisning og folkepension

Sociallovgivningen

1933 Kanslergadeforliget 30. jan. 1933 & Steinckes socialreform:
arbejdsløshedsforsikringsloven, ulykkesforsikringsloven, folkeforsikringsloven og forsorgsloven
Fattigloven afskaffes

Efter 1945 - love om særlig hjælp til

1949 - tuberkuloseramte, 1950 - døve, 1953 - polioramte, 1955 - enker med børn, 1956 - blinde, 1956 - sygeløns ordning
1957 - aldersrente omdannes til Folkepension (>69 år)
1958 - husmoderafløsningsordningen -> Hjemmehjælp
1960 - Revalideringsloven
1961 - Fattigloven erstattes af Loven om Offentlig Forsorg
1976 - Bistandsloven

Uddannelsespolitikken

1958 - Skolereformen ligestiller landboskolerne og byernes eksamensskoler
SU bevillinger firedobles
1966 - Odense universitet
1967 - Højere Forberedelseseksamen oprettes (Statens HF kursus - nu FHF)
1972 - RUC, Roskilde Universitets Center
1973 - Undervisningspligten øges fra 7 til 9 år
1974 - AUC, Ålborg Universitets Center

Fra fattigdom til velfærd

Historien om de fattige (1:4)

Noter til filmen:

1. del

1800-tallet: fattigdom er oftest selvforskyldt - de fattige skal disciplineres på Fattiggården <=> tab af borgerlige rettigheder
Værdigt trængende ( ædrulige og arbejdssomme mennesker) kan modtage almisser

1891 Fattigloven - her erkendes at ikke al fattigdom er selvforskyldt -> begrænset hjælp til sundhedstjenester, begravelse m.v. uden tab af rettigheder.

1. Verdenskrig -> alle rammes af mangel på brændsel m.v. -> ideen om at ALLE kan have brug for hjælp fra staten.
1917 Arbejdsløshedslov - ret til arbejdsløshedsunderstøttelse fra 1. arbejdsløshedsdag -> mange melder sig ind i arbejdsløshedskasserne

2. del

1929: Den økonomiske krise -> stigende arbejdsløshed 33 %
Kapitalismen kan ikke sikre alle fast arbejde (Socialdemokratiet)
Fattigdom = armod (elendige boliger , ernæring -> mænd trøster sig med alkohol )
Socialdemoratiet: vis de fattige respekt -> hjælp til ALLE = lige rettigheder

2. verdenskrig -> stigende arbejdsløshed -> flere på fattighjælp -> revision af loven af 1933 <=> fattighjælp fører igen til tab af rettigheder.

Efter 1945 - boligproblemet -> husvildebarakker ->

Nyt syn på fattigdom / sociale problemer = et samfundsmæssigt problem og dermed et ansvar for samfundet
De fattige skal resocialiseres.

3. del

1960'erne øko. vækst + fuld beskæftigelse -> "Gør gode tider bedre" (Soc. dem.) + alle borgere har ret til et værdigt liv !

1961: Fattiggården omdøbes til 'Forsognshjem' <=> ingen tvang , ingen tab af rettigheder

Fuld beskæftigelse = ingen på dagpenge og dermed stort set ingen offentlige udgifter hertil :-)

Men større velstand -> større alkoholforbrug ( fra 4 l / indb. i 1950'erne -> 12 L /indb. i 1970)
men også alkoholikerne kan og skal hjælpes af eksperterne / staten.

Den øko. velstand -> stadig større ambitioner om sociallovgivningen -> Bistandsloven (vedtaget 1974 )
kun den enkeldes behov afgør hvilken hjælp der skal ydes. Afkobling mellem at yde og nyde.<=>
ALLE har ret til offentlig forsørgelse / kontanthjælp. Arbejsløshed måtte ikke føre til et væsentlig tab af levestandard.

Hjælp uanset årsagen til ens sociale problemer ! Årsagen er nemlig altid (!) ydre forhold - ikke personlige forhold. !

4. del

1973 Oliekrisen -> stigende arbejdsløshed

1980'erne = fattigfirserne - langtidsarbejdsløse
Bistandshjælp -> fattigdom . 150.000 lever i dyb fattigdom. Fattigdom ikke kun mangel på penge , men også ensomhed, social isolation mv.

1990'erne - nye grupper af fattige : indvandrere, misbrugere, unge og kvinder !

Velfærdsstatens historie

Kilde: www.danmarkshistorien.dk

Historien om de fattige 1. del

Noter til Dk's historie efter 1945

Danske regeringer siden 1901

1945-58 : Efterkrigsårene

1946-47 Arbejdsløshed på 9%
Valutamangel -> Fortsat rationeringer på alm. varer indtil 1953
1948-53: Danmark modtager 300 mio. $ i Marshall hjælp -> køb af traktorer mv til landbruget
Nedslidt og forældet produktionsapparat - industrien ikke konkurrencedygtig
Landbruget fortsat det vigtigste erhverv
1950-57: lav øko. vækst på 2,7% årligt
1953-1968: Socialdemokratiet danner regering

1958-73: Den økonomiske højkonjunktur

1960 valget: Soc.dem. "Gør gode tider bedre"
Fuld beskæftigelse og øko. vækst (+ 5 % p.a.)

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet
Stigende lønninger -> inflation
Øget materiel velstand -> TV, parcelhus, bil, mekanisering af husarbejdet
Udbygning af den offentlige sektor / velfærdsstaten <=> stigende skatter og afgifter

Kulturrevolutionen:

Ungdomsoprør / Hippiekulturen og studenteroprøret 1968-70
Pornoen legaliseres , seksuel frigørelse
Kvindebevægelsen / Rødstrømper 1970 -> opbrud i familiestrukturen

1972 okt: 63 % stemmer for dansk medlemskab af EF (Europæiske Fællesmarked)

Oliekrise og lavkonjunktur

1973: Øko. professor Jørgen Dich udgiver bogen "Den Herskende Klasse"

1973 okt. Oliekrisen + 400% prisstigning på olie -> arbejdsløshed

1973 dec. "Jordskredsvalget" - opgør mod de Fire Gamle partier

1975-1982 Anker Jørgensens Socialdemokratiske mindretalsregeringer.

1976 : Bistandsloven: Skønsprincippet genindføres; i det socialhjælpen skulle sikre at den enkelte borger ikke oplevede en markant forringelse af sin levestandard

Fortsat tro på at man via konjukturpolitik (finans- og pengepolitik kunne undgå dybe økonomiske kriser - derfor kunne man vedtage en ambitiøs sociallovgivning

Stop- go politikken

Økonomisk højkonjunktur

= stigende efterspørgsel og produktion af varer /tjenesteydelser (vækst i BNP)
=>stigende beskæftigelse
=>stigning i det private forbrug => øget import
=>pris- og lønstigninger (= Inflation)
=>forringet konkurrenceevne
=> underskud på handelsbalancen ( Import > eksport)
=> udenlandsk låntagning til dækning af handelsunderskud
=> betalingsbalanceunderskud (b.b.u.) (omfatter handelsbalancen + gæld)

Dette vil betyde at regeringen må ændre den økonomisk politik , for at :
- reducere b.b.u.
- fremme eksporten
- begrænse inflationen

Dette vil oftest betyde at man begrænser forbruget v.hj.a.

- øgede afgifter (moms, andre forbrugsafgifter)
- øget rente / begrænse lånefinansieret forbrug
- offentlig besparelser
=> faldene forbrug / import / forbedring af handelsbalancen
=> stigende arbejdsløshed

Problem: hvordan løses på én gang:
Arbejdsløsheden og betalingsbalancen?

1980'erne - Neoliberalisme / neokonsevatisme

afløser 1970'erne socialisme - 'Jubii'ernes ti-år.

1982 - 92 Poul Schlütter (kons) danner borgerlig 4-kløver regering

Mål: at reducere de offentlige udgifter / skattesænkninger

Middel: modernisere / effektivisere den offentlige sektor, gennem udlicitering / privatisering, offentlige besparelser
decentralisering fra statslig styring -> kommunal styring , øget øko. frihed til kommunerne.

Problemer: Stigende arbejdsløshed, inflation, stigende renter, ustabil valuta, betalingsbalanceunderskud, underskud på statsbudgettet
-> Fattigfirserne

1986: Kartoffelkuren - begrænser fradragsretten (skattelettelser) på forbrugslån.

1989: Finansministeren: "Velfærdssamfundet er gået for vidt, når halvdelen af landets befolkning enten er beskæftiget i den offentlige sektor eller modtager overførsler fra den"

slut 1980'erne: Debatten om velfærdsstaten handler nu om øget privatisering og brugerbetaling

1990'erne -

1992-2001 - Poul Nyrup Rasmussen (Soc.dem) danner regering m. Rad. og CD

1993 - Anders Fogh Rasmussen (Venstre): "Fra Socialstat til minimalstat" , taler for øget individuelt ansvar og mindre velfærdsstat

1995: Aktiveringsreform vedtages (Regering + Venstre + Kons.)
1997: Ny Bistandslov afløser loven af 1976.
1998 - stramning af reglerne for efterløn (løftebrud fra Poul Nyrup)

1990'erne - Socialpolitikken -> fra passiv forsørgelse til aktivering (efteruddannelse, jobtræning, jobtilbud etc) <=>
sammenkobling af socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik, øget kontrol med ledige + stramning af dagpengeregler m.v.

Resultater: faldende arbejdsløshed, - rente, - inflation + overskud på betalingsbalancen og statsbudgettet

00'erne - Globalisering

2001 - Valget nov. 2001 -> Anders Fogh Rasmussen danner socialliberal regering. Venstre er for første gang siden 1920 det største parti. Stor fremgang for DF mens Soc.dem. svækkes

Opgør med 'rundbordspædagogikken', øget kultur - og værdikamp

Dansk politik mindre ideologisk basseret , større vægt på personer og enkeltsager

nye skillelinjer i dansk politik — Nye skillelinjer i dansk politik i 0'erne

Økonomisk vækst og stigende beskæftigelse + skattelettelser
2003 - Krigen mod terror (Afghanistan og Irak)
2005 - Muhammedtegningerne
2006 - efterlønsreformen - stramning af regler for efterløn