Antikkens Grækenland

Europas vugge

I årene fra ca 600 til 300 f.kr udvikles i det græske område en kultur som kommer til at præge og forme Europas videre kulturelle udvikling.

I de græske bystater (Polis) udvikler grækerne:

• Naturvidenskaberne (naturfilosofi)
• Demokratiet (folkestyret)
• Arkitektur (Templer - Parthenon i Athen)
• Skulpturer (Zeus | Venus fra Milet | diskoskaster
• Teater - komedien og tragedien Herodion teater
• Digtning (f.eks. Homer: Odysseen og Illiaden )
• Filosofi (f.eks. Sokrates, Platon og Aristoteles)

klasssike værker som siden har nydt beundring og dannet skole for det øvrige Europa.

Periodisering

Udviklingen af den græske kultur og civilisation opdeles almindeligvis i følgende perioder:

• Minoriske kultur, ca. 3000-1600 f.kr.
  Kreta - Knossos , linar-b skrift
• Mykenske kultur , ca. 1600-1100 f.kr.
  Peleoponnes - Mykene
• De mørke århundreder , ca. 1100-700
  Ingen kilder - mykenske kultur bryder sammen
• Arkaiske (oprindelige) kultur 700-500
  Homers digte, græske bystater, koloniseringen
• Klassisk tid ca. 500-300 f.kr.
  Krigen mod Perserne, Perikles og Athens genopbygning , Akropolis, Folkestyret . Krigen mod Sparta 431-404 f.Kr.( demokrati <-> militærdiktatur)
• Alexander D. Store
  Erobrer Perserriget (334-331 f.Kr.)
• Hellinismen - en sammenblanding af græsk og orientalsk kultur

Det græske område

De geografiske forhold i det græske område har uden tvivl haft betydning for den kulturelle udvikling.

Området er bjergrigt og består af hundredvis af øer med gode naturhavne. Byerne i dalstrøgene og ved kystsletterne har ligget isoleret fra hverandre, og stort set al færdsel er sket over vand.

Helt modsat flodkulturene var det her ikke praktisk muligt at underlægge store områder under en hersker - og samtidigt lå det græske område åbent for påvirkning og angreb udefra.

Koloniseringen

Koloniseringen 6-700 f.kr, hvor bystaterne grundlægger kolonier langs Middelhavet og Sortehavets kyster
=> øget handel og specialisering af håndværk I 700-tallet begynder en række græske bystater at grundlægge kolonier langs Middelhavets og Sortehavets kyster.
=> øget handel og specialisering af håndværk

Baggrunden for koloniseringen kan være befolkningstilvækst , fødevaremangel eller indre uroligheder.

Fra kolonierne begyndte man at importere billigt korn til moderbyerne
=> social uro på landet / udkonkurrering af lokale bønder => afvandring til byerne

godsejerne omlægger produktionen til vin og oliven + udvikling af håndværk og flådebyggeri i byerne

adelens rytterhær afløses gradvist af fodfolkshæren (hoblitter) <=> større militær betydning og dermed politisk indflydelse til borgerne

Perserkrigene 499-480 f. kr

• 499 f.kr græske bystater på Lilleasiens kyst gør oprør mod perserne - nedkæmpes af perserne
• 490 perserne sender elitestyrke mod Athen, men besejres i slaget ved Marathon, ca 40 km nord for Athen.
• 480 Perserkongen Xerxes angriber med hær og flåde Athen som erobres, templerne på Akropolis ødelægges.
• En forenet græsk flåde besejrer persernes flåde i slaget ved Salamis
  => perserne trækker sig tilbage
  = en Sejr for guderne og ikke mindst Athen.
• 478 Athen står nu som den førende af de græske bystater og opretter i 478 Det Deliske Søforbund - bestående af en række græske bystater under Athens ledelse.
• Spartanerne ser med bekymring på Athens stigende magt - og og indgår ligeledes et forbund med andre bystater kaldet 'Det peloponnesiske Forbund.

Athens storhedstid

• Athen modtager skatter fra de øvrige medlemmer af Det Deliske Forbund
• Athens leder, Perikles (ca. 495-429 f.Kr.) står for genopbygningen af Athen - herunder Parthenon på Akropolis som et monument over Athens sejr i perserkrigene.

Bystaten Athen har handelsforbindelser med omverdnen => nye impulser udefra => udv af kunst, kultur og politisk aktivitet

Demokratiet i Athen

• Folkeforsamlingen for frie mænd over 20 år (direkte demokrati) demokrati for 1/10 del af borgerne
• 500 mandsrådet bestående af 10 stk 50-mandsråd
• Folkedomstolen -
• Staten som et fælles ansvar og en borgerlig pligt

Perikles (461-429 f.kr)

• udbygger Athens flåde => arbejde til de fattige. Indfører diæter for deltagelse i råd og embeder
• Genopfører Akropolis og Parthenon templet
• Demokratiets værdier: flertalsstyre, frihed for den enkelte, lige muligheder og ytringsfrihed

Filosofferne og demokratiet

Sokrates, Platon og Aristoteles fortræk aristotratisk styre / fåmandsvælge frem for demokrati. Baggrunden herfor kan findes i deres menneskesyn og igen i deres verdensbillede.

Argumentationen kan kort beskrives således:

1. Mennekset er en del af naturen og dermed underkastet naturens love
2. I naturen hersker et naturligt hieraki, det levende > de døde ting, og blandt de levende står mennesket højest (næst efter guderne)
3. Blandt mennesker er der forskelle: på gode og mindre gode, dygtige og mindre dygtige
4. Menneskelivets mening er at finde og udfylde sin rette plads i kosmos, ved at anvende: fornuften, tanken og sproget
5. Disse menneskelige egenskaber udfoldes ikke i isolation men i samfundslivet. Mennesket er således et samfundsvæsen - et socialt væsen
6. I naturens kosmos står helheden over de enkelte dele og mangfoldigheden. Det betyder at samfundet står over det enkelte menneske
7. Samfundets mangfoldige opgaver kræver arbejdsdelingen, professionalisme og specialisering
8. Det gælder også i statsstyrelsen - som alene bør overdrages til eksperterne / de få som har de bedste evner (=filosofferne)

og videre:

1. I demokratiet regnes alle for lige - i modstrid med folk forskellige evner. <=> alle har samme privilegier = uretfærdigt -> lighedsbegrebet fører til forskelbehandling; hvis alle får det samme , får de bedste for lidt og de ringeste for meget!
2. Demokratiet splitter staten op i lige så mange stater som der er borgere
3. I demokratiet kan ingen stilles direkte til ansvar for forkerte beslutninger
4. Det åbne samfund -> fri indvandring -> staten mister sin egenart -> et kaos af mennekser, ideer og normer -> ingen sammenhængskraft eller struktur.