..…så frembringer historien dog nødvendigt i det hele en højere og ædlere forestilling om den menneskelige natur, vi alle deler … med ét ord: den levende historie, der mindes de dådfulde og stiller os det forbigangne storværk lyslevende for vores øjne, den vækker og udvikler med nødvendighed tanken om det vidunderlige, det udødelige , det guddommelige i menneskenaturen, ikke som en tom indbildning, men som en sand virkelighed, der beviser sig selv……hvad jeg nu vil forsøge er at overtale især den studerende ungdom til at skænke menneskelivet og dets historie spændt opmærksomhed, ikke for en eksamens eller et levebrøds skyld, og ej heller for at skrive en bog herom, men for selv til indvortes brug at have gavn deraf, for at føle sig æret og hævet ved delagtighed i dette vidunderlige menneskeliv…

Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampens historie. Fri mand og slave, patricier og plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har - snart skjult , snart åbenlyst - ført en uafbrudt kamp. En kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang…. Det moderne borgerlige samfund har ikke ophævet klassemodsætningerne.

Hele samfundet spalter sig mere og mere i to store fjendtlige lejre, i to store klasser, der står direkte i modsætning til hinanden : Bourgeoisiet og Proletariatet … De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkere og bønder, alle disse klasser synker ned i proletariatet… Med storindustriens udvikling bliver også selve grundlaget for bourgeoisiets måde at producere og tilegne sig produkterne på slået bort under det. Det producerer først og fremmest sine egne banemænd. Bourgeoisiets undergang og proletariatets sejr er lige uundgåelige.

"At lære" historie betyder at søge og finde de kræfter , der som årsager fører til de virkninger, vi se for vore øjne som historiske begivenheder. Kunsten ved at læse såvel som at lære er også her: At huske det væsentlige , glemme det uvæsentlige… Netop ved historieundervisningen må der foretages en forkortelse af stoffet. Hovedværdien ligger i erkendelsen af de store udviklingslinjer. … man lærer historien for i den at erhverve sig en læremester for fremtiden og ens egen nations trivsel.

Det er formålet , og historieundervisningen er kun et middel hertil …. Det er for øvrigt en national stats opgave at drage omsorg for, at der endelig bliver skrevet en verdenshistorie, i hvilken racespørgsmålet hæves op til en dominerende stilling …. Historien viser med forfærdende tydelighed , at hver gang arierne blander sig med lavere folke-slag bliver resultatet kulturbærernes undergang…