Hvorfor og hvordan vi læser historie

Hvorfor historie?

Hvorfor skal vi interessere os for historien?

Først og fremmest fordi den verden vi lever i er et resultat af en historisk udvikling. Så hvis vi skal forstå vor egen tid og det samfund vi lever i, må vi også have et kendskab til den historie som har skabt dette samfund.

Ethvert samfunds kultur, dvs. samfundets normer, værdier, traditioner, sprog, levevis m.v., er også et resultat af en historisk udvikling.

Som individer er vi nok forskellige på mange måder, men vi er også ens i den forstand at vi alle er præget af den tid og den kultur som vi er opvokset i.

Den store og den lille historie

Tænk på dine forældre og dine bedsteforældre. Du vil nok mene at de på mange måder tænker og handler anderledes end du selv. En umiddelbar forklaring herpå, er at de er opvokset og dermed påvirket af en anden tid end du selv. Derfor er de også præget af de ideer, normer og værdier som var fremherskende i den tid.

Vi er, så at sige, hver især et produkt af vor egen tid og den kultur som vi opvokser og lever i. Man kan også sige at vores bevisthed om os selv og omverdenen er et historisk produkt.

Historisk bevisthed

Vores umiddelbare viden og forståelse af verden og historien er et resultat af en lang række påvirkninger som vi daglig udsættes for.

Verden ændrer sig og specielt i de sidste årtier syntes mange ting i verden af ændre sig særligt hurtigt. Det gælder også vores samfund og kultur, og for mange kan verden i dag forekomme mere kaotisk og uforudsigelig end tidligere.

Historiefaget kan hjælpe os til bedre at forstå og tillige få et vist fodfæste i en foranderlig og omskiftelig verden, og dermed bedre forstå os selv og vores egen tid som et resultat af en historisk udvikling.

De Lange linjer i historien

En kort karakteristik har fire meget forskellige samfundsformer eller samfundstyper, som vi i den vestlige verden har gennemlevet over de sidste 6-7 tusinde år

Lære af historien..?

Kan man lære af historien...? Ja, måske. Historiske erfaringer kan være en ledetråd for fremtiden, eller advare os om farerne ved det ene eller det andet.

Hvorfor er mange europæere bekymrede ved den stigende nationalisme i Europa i disse år?
Hvorfor er mange europæere kritiske / skeptiske overfor islam?
Hvorfor er mange stærkt bekymrede over den voldsomme flygtningestrøm mod Europa?

Vores holdning til disse spørgsmål og udviklingstræk er blandt andet basert på historiske erfaringer - såvel i vor egen tid som tidligere.

Men det er jo ikke det samme som at forskellige personer vil drage den samme lære af historien.

De samme begivenheder kan jo forstås og tolkes på forskellig måde, alt efter den enkeltes synsvinkel, forståelse eller kendskab til historien.

Samtiden og eftertiden

Et problem i arbejdet med historiske emner er at vi kender resultatet af fortidens begivenheder og de valg som vores forfædre tog. Den danske filosof Søren Kierkegaard sagde bl.a. "at livet leves forlæns men forstås baglæns". Det samme kan siges om historien.

De fleste vil således mene at det var en fejl at USA gik i krig i Vietnam i 1960'erne. Men det afholdt ikke USA fra at gøre det samme igen i 2001 i Afghanistan og i 2003 i Irak. Har man så ikke lært noget? Måske og måske ikke.
Hvad der i samtiden måske har givet god mening ( at intervenere i Vietnam eller Afghanistan) kan jo i eftertiden, hvor man kender resultatet og konsekvenserne af handlingen, godt vurderes som en fejl og en forkert beslutning.
Hvor vi i dag har nemt ved at afvise 16-1700 tallets slavehandel som forkert og forkasteligt, så handler det i den historiske analyse om at prøve at forstå hvordan man i samtiden kunne forsvare eller legitimere slaveriet?
På samme måde kan vi i dag nemt konkludere at det var en fejl at tyskerne stemte på Adolf Hitler i 1930, men i den historiske analyse er opgaven netop at vi prøver at forklare hvorfor de valgte Hitler?

I historiefaget gælder det derfor om at prøve at forstå hvorfor man i samtiden valgte at gøre som man gjorde.

Fortiden set med nutidens øjne

Problemet i den historiske analyse er ofte at vi ser på fortiden med vor egen tids forståelse af mennesket og verden, og derfor kan have svært ved at forstå hvorfor man i fortiden gjorde og tænkte som tilfældet var. Det er imidlertid det som man må bestræbe sig på i arbejdet med historien.

Hertil kommer at de spørgsmål som historikerne stiller til fortiden, ofte vil afspejle problemstillinger i historikernes egen tid.

Når vi i dag beskriver uligheden og ufrihed i middelalderens samfund, ja så er dette med uligheden og ufriheden, måske mere noget der er vigtigt i vor egen tid , end det nødvendigvis var noget der optog mennesker i middelalderen. Her ville tanken om at mennesker skulle være lige og frie være helt uforståelig og meningsløs.

Mens det således er klart at vor tids ideer om samfundet og mennesket ikke direkte kan overføres på fortiden, så kan historiefaget hjælpe os med at forstå hvorfra og hvorfor disse ideer udvikles, og dermed forklare hvorfor disse ideer og holdninger er blevet en naturlig del af de vestlige samfund i dag.

Mening med historien..?

Det kan være fristende at se den historiske udvikling som en fortløbende proces, hvor menneskeheden og vores kulturer stadigt udvikler sig fremad mod et højere og mere civiliseret niveau.

Historien om middelalderens ufrihed, slavehandel og slaveri, enevælde og diktatur og vor egen tids menneskerettigheder, demokrati og lighedsidealer, syntes jo at pege på at mennesket historie udvikler sig frem ad mod højere og mere civilisatoriske stadier.

Anskuet på denne måde kan man tale om et 'lineært' historiesyn, hvor nutiden så at sige bliver en stadig videreudvikling af fortidens kultur og samfundsformer.

Andre vil se historiens udvikling som en 'cyklisk' proces , hvor der fundamentalt intet nyt sker, men hvor fortidens fejl og ulykker blot gentager sig i nye former og skikkelser.