Jordskredsvalget 1973
Jordskredsvalget 1973
Med valget d. 4. dec 1973 blev det politiske landskab i Danmark ændret totalt.
Inden valget havde der været 5 partier i Folketinget:
De fire gamle, Socialdemokratiet, De Radikale Venstre , Konservative og Venstre, samt SF.
For de gamle partier var der tale om et katastrofalt valgresultat .
Socialdemokratiet gik fra 70 -> 46 mandater
Konservative fra 31 -> 16 mandater
Radikale 27 -> 20 mandater
venstre fra 30 -> 22 mandater
De nye partier
- Fremskridtspartiet:
- stiftet i sommeren 1972 af skatteekspert Mogens Glistrup, kommer ind med 28 mandater og dermed det næststørste parti i folketinget. Hovedpunkterne i Glistrups politiske program var: Afvikling af indkomstskatten, imod bureaukrati og skrankepaver i den offentlige sektor. Afvikling af velfærdsstaten !
- Centrums demokraterne - Erhard Jacobsen
- stiftet 1973 af tidligere Socialdemokrat Erhard Jacobsen , vælges ind med 14 mandater. Partiets program var særlig rettet mod nedsættelse af skatter på :
Paracelhusejerne, privatbilismen og bekæmpelse af venstredrejningen i skoler og Danmarks Radio (Aktive lytter og seer forening)
- Kristeligt Folkeparti
- stiftet 1971 vælges ind med 7 mandater. Protesterede imod :
Familiepolitik - imod den seksuelle frigørelse, pornografi og fri abort
-
Retsforbundet -
- stiftet i 1919, som et liberalt parti, der som deres mærkesag har været imod jordspekulation og de stigende priser på jord / ejendomme og modstandere af EF medlemskabet
- Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)- stiftet i 1919.
I 1956 - i protest mod USSR's invasion i Ungarn- bryder en gruppe ud og danner Socialistisk Folkeparti (SF).
DKP har i længere perioder været repræsenteret i Folketinget. Kommer på ny i Folketinget i 1973 med 6 mandater.
Partiet opløses i starten af 1990'erne.
Tolkning af jordskredsvalget
Et borgerligt oprør?Jordskredsvalget kan se som :
- en borgerlig reaktion på de kultur- og normskred som finder sted under ungdomsoprøret
- en afstraffelse / protest mod 'de gamle partier' og deres politik i forbindelse med :
pornografien / aborten, EF medlemskabet, de stigende skatter, bureaukratisering, venstredrejningen i medier og kulturlivet
Strukturelle ændringer?
en anden - eller supplerede analyse vil være, at vælgerskredet afspejler mere dybtgående sociale ændringer i det danske samfund.
Den økonomiske udvikling i 50-60'erne ->
ændret erhvervsstruktur -> nye sociale grupper / klasser
For den nye middelklasse har de gamle ideologier (liberalismen og socialismen) ikke længere sammen betydning og identifikationsværdi. Heraf behovet for de gamle partier til - også i dag - at reformulere deres politik og profilere sig i forhold til emner som: natur/ miljø, Europa / globaliseringen, den danske nation / kultur kontra 'de fremmede' , retsstaten / menneskerettigheder, religiøse og verdslige normer og værdier etc.
Jørgen Dich og "Den Herskende Klasse" (1973)
"Den Herskende klasse"
Jørgen S. Dich (1901-1975)var nationaløkonom, pensioneret professor i socialpolitik – og socialist, oprindeligt Moskva-tro. Han havde været ledende embedsmand under opbygningen af den tidlige velfærdsstat frem til 1950’erne.Udgiver i 1973 debatbogen "Den Herskende Klasse", som kritiserer væksten i den offentlige sektor / velfærdsstaten.
Jørgen Dich accepterer at omfordeling via skatterne er nødvendigt / et gode.
De offentlige ansatte ses som en ny herskende klasse som ustandselig kræver flere ressourcer / penge / ansatte med det formål at
øge velfærden.
Argumentation: Flere lærere <=> bedre uddannelse , flere sygeplejersker <=> bedre sundhed etc.
Men Jørgen Dick mener at argumentet er forkert- at der i virkeligheden er tale om en økonomisk udbytning af skatteborgerne
jvnf. loven om det faldende udbytte:
Ideologien bag
Det er lykkedes den Herskende Klasse at bilde arbejderne ind , at kapitalisten (f.eks Mærsk ) er deres fjende, og den offentlige sektor deres ven, mens det i virkeligheden er lige omvendt. Kapitalisten skaber arbejde og stigende lønindtægter, mens skatteministeren tager flere og flere penge fra borgeren.
Denne økonomiske udbytning begrundes i den herskende klasses ideologi : Humanismen;
Mennesket først, velfærden kan hele tiden øges for den enkelte og for flere og flere borgere
f.eks. i sundhedsvæsenet: nye behandlingsmetoder -> øgede ivesteringer i sundhedsvæsenet , nye sygdomme / diagnoser -> øgede udgifter
Skatteborgerne finder sig i det ; da omkostningerne er diffuse og nytteværdien koncentreret.
Velfærdspolitikken som 'bestikkelsespolitik' - vælgerne ønsker velfærd og stemmer på de partier der lover større velfærd.