Ottos historienoter

Oplysningstiden 1700-tallet

Fornuft og kritik

Oplysningstiden er en samlet betegnelse for en periode fra midten af 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet. Det er her at renæssancens humanisme videreudvikles og kulminerer med Den Franske Revolution og Menneskerettighedserklæringen i 1789.

Oplysningstiden tegnes først og fremmest af en række franske filosoffer, som i begejstring over de nye naturvidenskabelige erkendelser, gik til angreb på tidligere tiders dogmer, fordomme , censur og autoriteter.

Isaac Newton's epokegørende værk "Principia Mathematica" (1687) beskrev himmellegemernes bevægelser m.v. udfra simple matematiske principper.
Naturen kunne nu beskrives som en ordnet verden baseret på matematiske og rationelle principper.

På samme måde måtte de menneskelige samfund kunne indrettes udfra fornuften og skabe større frihed og lykke for alle mennesker.

Oplysningsfilosofferne talte for rationalitet / fornuft imod overtro / religion

For ytringsfrihed og religionsfrihed imod censur og underkastelse under dogmer og autoriteter

Oplysningstidens tænkning var baseret på to principper:

  • Troen på den menneskelige fornuft, og
  • en kritisk holdning til autoriteter

Religionskritikken og deismen

Oplysningstidens religionskritik betød ikke at man afviste at verden var skabt af Gud - andet kunne man ikke forestille sig.

Men efter at Gud skabte verden - trak han sig tilbage og blander sig ikke i verdens gang. Dette betegnes 'Deismen' , en holdning som stort set alle oplysningsfilosofferne delte.

Hermed undergravede man ideen om en enevældig konge af Guds nåde. (=teokrati) Danske Kongelov 1665

Staten ses alene som en verdslig institution og statsidealet var derfor den sekulariserede stat

Nybrud ....

Opgør med enevælden.

Thomas Hobbes (1588-1679) havde i 1651 forsvaret enevælden ( kongen har suverænitet)

John Locke (1632-1704) kritiserer enevælden i 1690 ( folket har suveræniteten)

Opgør med feudalismen

Forskellige stænder havde forskellige rettigheder / privilegier / sædvaneretten ->

mennesker er lige og har fælles naturlige rettigheder (liv , frihed og ejendom) ->

menneskerettighedserklæringen 1789

Folket og nationen Tidligere begreber som land, folk, samfund og stat samles i begrebet 'nationen', som et menings- eller værdifællesskab baseret på et historisk fælesskab.

Borgerskabets oprør

Oplysningsfilosofien var ikke mindst det nye borgerskabs projekt.

Den gamle verden var baseret på konge, kirke og adel - det var disse autoriteter som borgerskabets oplysningsideer gik til kamp imod.

Oplysningstidens tanker og ideer fik sit første politiske udtryk med Den Amerikanske Uafhængighedserklæring i 1776. Her hedder det bl.a Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke, og når som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller ophæve den og at indsætte en ny regering, baseret på sådanne grund sætninger og med magtbeføjelser organiseret på den måde, som efter dets opfattelse mest sandsynligt vil bringe dem sikkerhed og lykke. kilde

Frihedstankerne kulminerer med den Franske Revolution i 1789 hvor det gamle enevældige styre (autoriteterne konge , kirke og adel) væltes i en voldelig revolution -> etablering af den franske Republik

Oplysningsfilosofferne:

Descartes (1596-1650)

Erkendelsesteori:

Grundlægger den moderne filosofi om erkendelse ved at forkaste alt tidligere viden /erkendelse - hvad er herefter tilbage?

"Cogito ergo sum" "Jeg tænker, altså er jeg"

Hvori består verden / det materielle ?

I de kvatitative egenskaber:
alt der kan måles og vejes, samt

de kvalitative egenskaber:
alt der sanses (smag, duft, farve m.v.)

Den ydre verden består således af to virkeligheder / dualisme
- materien - udstrækning
-sjælen - tænkningen - bevidstheden - fornuften

John Locke 1632-1704

Erkendelsesteori:

Hovedværket "Essay Concerning Human Understanding" (1690) Om bevistheden som en tom tavle "Tablu rasa", dvs. at intet er i erkendelsen som ikke først har været sanset (Platon) , men der er ingen medfødte ideer sådan som Platon forestillede sig.

Gennem sansningen -> refleksion -> tanker / ideer -> begreber

Taler om

  • primære sanseindtryk ( det objektive), og
  • sekundære sanseindtryk ( det subjektive)
Denne erkendelsesteori kendes som 'empirismen'- hvor erfaringen og vores sanser er grundlaget for erkendelse. Modsat 'rationalisterne' som lægger vægt på fornuften

Politiske teori:

Mennesket er født frie og lige med naturlige rettigheder (liv, helbred, frihed og ejendom)

Statens opgave er er sikre menneskets naturlige rettigheder v.hj.a. loven, domstolene og statens magtanvendelse.

Locke støtter det konstitutionelle monarki hvor kongens magt er fastlagt og begrænset af loven.
Ikke tilhænger af demokrati i moderne betydning.

Montesquieu 1689-1755

fransk forfatter og statsteoretiker.

I hovedværket "Lovens ånd" (1748) diskuteres de forskellige regeringsformer; demokrati, aristokrati og tyranni samt statsformerne og deres dominerende 'borgerdyder':

republikken (borgerdyden) monarkiet (æren) og despotiet (frygten).

Taler for det konstitutionelle monarki med en tredeling af magten i:

  1. lovgivende
  2. udøvende og
  3. dømmende magt.
Tredelingen af magten bliver indført i den Amerikanske Forfatning 1783

Voltaire 1694-1778

Fransk filosof, historiker og digter.

Han sad i kortere perioder fængslet (1726) for at kritisere den franske regering / konge. Blev herefter sendt i eksil i England i 2 år.

Tilhænger af oplyst enevælde, tolerance og trykkefrihed.

Skeptisk ved tanken om demokrati, som han så som en styreform baseret på massernes idioti

Uhyre aktiv i tidens religionskritik. Men sagde også at: "Hvis Gud ikke eksisterede var menesket nød til at opfinde ham"

"Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det. "

Rousseau 1712-1778

schweizisk-fransk filosof og statsteoretiker.

Kritisk overfor en civilisation alene bygget på den rene fornuft , som er i modstrid med mennesket natur / naturtilstanden = civilisationskritik.

Politiske hovedværk 'Den Sociale kontrakt' (1762) giver en meget demokratisk tolkning af samfundspagten, hvor der tales for det direkte demokrati.

I 'Émile' (1762) grundlægges moderne pædagogik , hvor barndommen tillægges en egen værdi. Under frihed skal barnet udvikles gennem egne aktiviteter.

Rousseau siger om middelalderens filosofi og metafysik bl.a.:

"generelle og abstrakte ideer er kilden til mennesket største vildfarelser. Metafysikkens kaudervælsk har aldrig ført til opdagelsen af en eneste sandhed, og den har fyldt filosofien med absurde ideer som man skammer sig over .."

Emmanuel Kant (1724-1804)

Emmanuel Kant besvarer spørgsmålet: Hvad er Oplysning ? med bl.a. følgende :

"Oplysning er mennesket udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at betjene sig af sin forstand uden en anden ledelse" (1784)

Gennem anvendelse af sin forstand og fornuft kunne menneske opnå kulturel autonomi dvs. selvbestemmelse.

Heri lå at mennesket skulle frigøre sig fra metafysiske forestillinger om at være styret af 'noget' udenfor mennesket - f.eks naturen, kosmos eller Gud .

Kant sætter i det hele taget spørgsmålstegn ved overleveringen og traditionen som grundlag for viden.

Den gamle verden med traditioner, dogmer , fastlagte magtpolitiske strukturer og sociale klasser skulle afløses af en ny verden, hvor mennesket var fri for undertrykkelse og fra såvel naturren som samfundsskabte institutioner.

Dette kom stærkest til udtryk i tanken om Civilisation som et mål for fremtiden.

Holbach (1723-1789)

En af de institutioner som kom under stærkest beskydning under oplysningstiden var religionen og de kristne institutioner.

Denne kritik kan præsenteres af Holbach som kalder teologerne de sande gudefabrikanter, og videre:

"Vi vil stadig finde, at uvidenhed og frygt har skabt guderne; fantasi, entusiasme tilbeder dem, lettroen holder dem i live, sædvanen agter dem, og tyranniet holder dem oppe for at drage fordel af menneskets blindhed".

Denne kritik retter sig mod enevældens brug af religionen til at undertrykke og opnå herredømme over mennesket.

Mod dette herredømme og som middel til menneskets befrielse stod oplysning og viden.