1054 den katolske kirke splittes

Allerede fra den kristne kirkes tidligste tid, havde kirken oplevet indre splittelse og kritik.

I 1054 kom det til et endeligt brud i den katolske enhedskirke, mellem den romersk-katolske pave, og den græsk-ortodokse patriark i Konstantinopel.

Baggrunden var bla. uenighed om følgende spørgsmål:

• Helligånden - Var denne både knyttet til Gudfaderen og sønnen Jesus (den romerske kirke) eller alene knyttet til Gudfaderen (den ortodokse kirke)?
• Skulle præsterne skulle leve i cølibat (romerske kirke ¹) eller om ægteskab skulle være tilladt for præsterne ( den ortodokse kirke)?
• Endelig ønskede paven i Rom at gøre sig uafhængige af kejserne, mens patriarken i Konstantinopel gik ind for samarbejde med den verdslige magt.

Opdelingen af den kristne kirke i en romersk katolsk og en ortodoks kirke fik varig betydning for Europa, og præger endnu i dag de kulturelle skel mellem Vesteuropa og Østeuropa (herunder Rusland)

Kritik af Pavekirken

I hele kirkens historie havde der været kritik af pavekirkens stigende økonomiske velstand.

Kritikken kom ikke mindst fra de forskellige munkeordner, som så kirkens stigende velstand som et brud med Jesus fattigdomsideal og som en verdsliggørelse af den kristne kirke.

Efter døden - hvorhen..?

I henhold til evangelierne er der to muligheder efter døden : enten kommer man til evig tid i Paradiset eller i Helvede.

Allerede i 400-tallet var der inden for kirken en diskussion om rimeligheden af, at opholdet i Helvede skulle være evigt.

Kun få mennesker kunne virkelig sige sig fri for alle synder, og egentlig var det kun de få hellige martyrer (helgener) som kunne være forvisset om at komme direkte i Paradiset. Heraf opstod tanken om Skærsilden.

I 1200-tallet blev den almindelig tanke, at inden man kom i Paradiset skulle man gennem Skærsilden og gennemgå diverse pinsler for at blive renset for sine synder.

Tanken blev nu, at man gennem gode gerninger og testamentering af gaver til kirker og klostre kunne afkorte opholdet i Skærsilden. I mange kirker og klostre førte dette til en egentlig "afladshandel" - idet man kunne købe sig aflad dvs. sin sjæls frelse og derved afkorte opholdet i Skærsilden.

Reformatorer

Den tjekkiske Jan Hus (1370-1415) profosser ved universitetet i Prag.

Afviser pavens autoritet og kritiserer afladshandlen. Jan Hus bliver bandlyst af Paven og brændes på kætterbålet i 1415.

I de følgende år kommer det til flere blodige opgør mellem Jan Hus' tilhængere - Husitterne - og den katolske kirke og den tysk-romerske Kejsers overhøjhed i Tjekkiet / Bøhmen.

Allerede tidligere havde Marsilius af Padova (1270-1342) kritiseret kirken for at skjule sig bag 'tre mure' nemlig:

• at pavemagten stod over andre verdslige magter
• at kun Paven kunne udlægge den hellige skrift
• at kun Paven havde ret til at indkalde til Kirkemøder

Denne kritik blev genoptaget senere af den største af pavekirkens kritikkere - Martin Luther.

Spørgsmål:

1) Nævn en eller to årsager til opdeling af den kristne kirke i en katolsk og en ortodoks?

2) Hvilket træk ved den katolske kirke blev tidligt kritiseret?

3) Hvad er baggrunden for ideen om 'skærsilden' ?

4) Hvad var 'afladshandel' og hvad var formålet hermed?

Martin Luther

Da paven omkring 1500 beslutter at opføre den nuværende Peterskirke i Rom, blev byggeriet bl.a. finansieret ved udstedelses af afladsbreve.

I den tyske by Wittenberg var der en særlig flittig sælger af afladsbreve - nemlig munken Johann Tetzel, som efter sigende skulle havde sagt:

"Når pengene i kisten klinger,
fluks sjælen ud af skærsilden springer" .

Martin Luther (1483-1546) var dominikaner munk og senere professor i teologi ved universitet i Wittenberg.

Gennem studiet af bl.a. Paulus breve, nåede Luther frem til den religiøse erkendelse, at mennesket ikke selv gennem gode gerninger kunne opnå sin sjæls frelse, men alene gennem troen på Guds frelse gennem Kristus, kunnet mennesket frelses.

Dette var et brud med den katolske forestilling om afladshandel og gode gerninger.

Den lutherske kaldsetik

Luther taler om det personlige gudsforhold - hvor Gud og menneske står overfor hinanden i synd og nåde.

Alene troen - og ikke gode gerninger - kan gøre mennesket 'fri og salig'. Biblens bud - foreskriver hvad vi skal gøre , men viser også mennesket dets afgrundsdybe uformåen. Her kommer troen som forløsningen idet ; den som tror han skal opleves guds nåde og barmhjertighed.

Et centralt budskab i kristendommen er at 'tjene næsten' eller "næstekærligheden". Men hvordan?

For M. Luther sker dette gennem 'kald og stand'.

Da samfundet er skabt af Gud, bliver menneskets opgave at udfylde sin rolle i samfundet.

Det betød for M. Luther at man skulle opfylde sit Kald (rolle) i den stand (sociale gruppe) man nu engang lever i.
Sådan tjener man sin 'næste'.

I 1517 offentliggør Martin Luther sine 95 teser mod afladshandlen på kirkedøren i Wittenberg.

Luther indklages for den pavelige domstol ,men nægter at tilbagekalde sin kritik af den katolske kirke.

Paven fordømmer Luthers lære som kætteri og Luther dømmes fredløs. Luther søger tilflugt hos Kurfyrsten af Sachsen - og udarbejder her bla. den første tyske oversættelse af Biblen.

Omkring 1530 havde Luther udarbejdet en ny kirkeordning den såkaldte Augsburgske Trosbekendelse, hvis vigtigste punkter var:

• Biblen er den eneste religiøse autoritet
• Klostre afskaffes
• Cølibatet for præster afskaffes
• Der prædikes på modersmålet
• Helgendyrkelse, sjælemesser, pilgrimsrejser, faste og relikviekulturen afskaffes
• Kun to af den katolske kirkes syv sakramenter ² (nådemidler / hellige handlinger) , nemlig dåb og nadver. fastholdes

Spørgsmål:

5) Hvad er det centrale budskab hos M.Luther?

6) Hvad forstod M.Luther ved 'næstekærlighed' ?

7) Kan Luthers begreb om 'kald og stand' anvendes i forhold til dig ?

Hvad er i givet fald dit kald og din stand ?

8) nævn nogle væsentlige forskelle på den katolske og den reformerte kirke?

Luthers kritik af kirken skabte debat og fik hurtig tilslutning fra mange, også uden for de tyske fyrstedømmer.

Den katolske kirke fordømte den Lutherske lære, men i en række fyrstedømmer og kongeriger gennemføres nu den Lutherske reformation af kirken.

To-regimentelæren

Luther fremhæver forskellen mellem det verdslige og åndelige regimente .

Den verdslige magt er indstiftet af Gud og skal adlydes, men det åndelige regimente (kirken) er ikke indsat for at herske , men alene at formidle evangeliet (Guds ord).

Dette kan også forklare hvorfor mange fyrster og konger så den reformerte lutherske kirke , som en god mulighed for at få kontrol over kirken.

Modreformationen

Som svar på Martin Luthers udfordring af den katolske kirke danner den katolske kirke Jesuitter ordnen.

Jesuitterne var højtuddannede munke som udgjorde den katolske kirkes intellektuelle og åndelig elitekorps.

Gennem den pavelige Inkvisitation ³ og missionsarbejde skulle Jesuitterne sikre og fastholde samt udbrede den sande katolske tro.

Ved religionsfreden i Augsburg 1555 blev det fastslået at fyrsterne bestemte hvilken religion der var gældende indenfor de enkelte fyrstedømmer.

Det tysk-romerske rige bestod af 3-400 selvstændige fyrstedømmer. -> Svækkelse af det Tysk romerske Kejserrige og en styrkelse af de protestantiske fyrster.

1608-09 dannes de to forbund Den Protestantiske Union og Den Katolske Liga

30 års krigen 1618-48

Betegnelse for en række krige i årene 1618-48, som havde baggrund i den religiøse opdeling af Europa efter reformationen, samt spørgsmålet om magtbalancen i Det Tysk Romerske Rige.

1618 - Protestanter i Prag (Bøhmen ) gør oprør mod den katolske Kejser, som indsættes som konge over Bøhmen.

Christian d. 4 (1596-1648) går - med moralsk støtte fra England og Nederlandene i krig mod den tyske kejser. ->

1626 Chr 4. 's nederlag ved Lutter am Barenberg til kejserens general Tilly, og nederlag igen til Kejserens General Wallenstein i slaget ved Oder.

Hvorefter Wallenstein besætter og hærger Jylland. -> ekstraordinære skatteopkrævninger til en bundløs statskasse

Kejseren kræver at de nordtyske protestantiske fyrstedømmer omvendes til katolicismen -> 1630 - Gustav d. 2 indsætter den svenske hær i nordtyskland -> nederlag i 1634 -> Frankrig går ind i krigen mod katolikkerne

1648 Den Westfalske fred -> de nordtyske fyrstedømmer får fuld selvstændighed i f.h.t. kejseren. Nederlandene (tidl. spansk) bliver selvstændige. Nederlag for den katolske kirkes politiske magt.