Ottos historienoter

Kinas historie

Kinas historie på seks A4 sider

Kinesisk filosofi

Yin-Yang filosofien

Den kosmiske orden udgør en helhed, men består samtidig af komplementære modsætninger som forudsætter hinanden og som betegnes Yin og Yang, som illustreret i det velkendte symbol: Taiji (= 'Det altomfattende').

Yin (sort) repræsenterer jorden, mørket, kulde , det feminine, mens
Yang (hvid) repræsenterer himlen, lyset, varme, det maskuline osv.

Ikke bare alle naturens fænomener, men også menneskelivets tilskikkelser, kunne nu beskrives som forskellige kombinationer og grader af Yin-Yang kræfter.

Yin-Yang kræfterne er dynamiske og i stadig indbyrdes bevægelse og forandring.

Taiji -symbolet (Yin-Yang symbolet).
Cirklen er kosmos, som består af modsatrettede, men komplementære kræfter / energier, som betegnes Yin og Yang.

Daoismen

Det overordnede princip som gennemsyrer kosmos betegnes 'Dao' og oversættes ofte med 'Vejen'

Daoismen baserer sig på filosoffen Laozi (ca. 500 f.Kr) som skriver digtet "Daodejing" , som danner grundlag for Daoismen (Taoismen)

Mennesket er kun en ubetydelig del af naturen og kosmos - og skal lære at tilpasse sig naturens rytme og tilværelsens modsatrettede kræfter af Yin- Yang

Det blev aldrig kinesernes mål at finde en mere videnskabelig forklaring på naturens orden, men derimod at tilpasse menneskelivet til denne højere kosmiske orden.

Travellers amid mountains and streams
"Travellers amid mountains and streams" Kinesisk landskabsmaleri fra 900-tallet

Konfucianismen

Filosoffen Konfutse (551-479 f.Kr.) lever i en tid med voldsom social uro og væbnede konflikter mellem de kinesiske stater (De Krigende Staters Periode).

Konfutzes problem: Hvordan opretholdes en vedvarende social orden, fred og harmoni?

Konfutses svar: I kosmos / naturen findes en dobbelthed af såvel hirakiske relationer mellem over- og underordnede og samtidigt en naturlig orden og harmoni.

Den naturlige harmoni som findes i kosmos og naturen kan overføres til mennesket og samfundslivet

Hvordan:

Konfutse finder svaret i historien - hos de noble, uselviske og retfærdige herskerne i det tidlige Zhou-dynasti (ca. 1040 f.kr.)

Gennem ritualer skal normer og traditioner videreføres - traditioner / normer som sikrer harmonien mellem mennesker og de sociale klasser. Udgangspunktet for Kongfutse var familien, som det naturlige socale fællesskab.
Her - som i naturen - er der naturlige hierakier (ældre > unge, mand > kvinde, forældre > børn, ældrebror > yngre bror)

Ved at 'kende sin plads' og handle og agere i forhold til hvad der forventes af den enkelte i forhold til dennes plads i hierakiet kan familiens sammenhold og harmoni sikres.

Disse familiebaserede normer overfører Konfutse til at gælde for samfundet og relationerne mellem samfundets klasser.

Herskeren / kejseren skal - som den gode fader - være et moralsk forbillede for sine undersåtter og sikre dem fred og retfærdighed. Undersåtterne skal - som den hengivne søn - være lydige og loyale overfor herskeren.

For Kongfutse var mennesker født lige, men kunne gennem

  • uddannelse (studiet af De Klassiske Værker), eller
  • ved at efterligne / lære af rollemodeller (fortidens lærde /filosoffer, faderen, ældre broder, embedsmanden eller herskeren)
  • udvikle sin personlige - moralske karakter
  • og dermed skabe forudsætningen for et harmonisk liv, såvel i familien og sociale sammenhænge , som i arbejdet som embedsmand eller hersker.

Konfucianismen handler om hverdagslivet / det verdslige - her er ingen religiøse foreskrifter, det er mennesket ikke Gud der er i centrum.

Konfucianismen fremhæver tålmodighed, pacifisme og kompromiet (Den Gyldne Mellemvej), respekt for forfædrene, fortiden og traditionen, de ældre og de uddannede / lærde.

Statue af Konfutze (551-479 f.Kr.) foran Konfutze templet i Beijing
Citater fra Konfutse

Kejserdynastierne

Kronologisk oversigt over 4.000 års historie - på én A-4 side :-)
xxxx
Den kinesiske mur - et som symbol på Kejsertidens isolationspolitik

Zheng Hes Flådeekspeditioner (1405-21) til Arabien og Østafrika
  • 2.000 f.kr Xia , Shang og Zhou-dynastiet
  • ca. 500 f.Kr. Konfutze, Laozi
  • 221 - 206 f.kr Qin-dynastiet - Kina samles under én kejser
    terracotta soldaterne | detalje
  • 206 f.Kr - 220 e.kr. Han dynastiet - konfucianismen som statsbærende ideologi
  • Kineserne opfinder: kompasset, papiret, krudt og ...?
  • 1275-91 - Marco Polos beretninger fra Kina
  • 1366 - 1620 Ming-dynastiet.

    Muren opføres i nuværende form . Den Forbudte By i Beijing.

    1405-21: Zheng Hes Flådeekspeditioner til Arabien og Østafrika

    Men Kina isolerer sig fra omverdenen - alt udenrigshandel forbydes

    1582 Missionæren Matteo Ricci ankommer til Macao - 1. europæer som besøger den Forbudte By i 1601

Simpel tidslinje for Kinas kejserdynastier - Kina efter 1949: et nyt dynasti ..?

Arven fra Kejsertiden

  • En stærk centralmagt = territorial enhed, fred og stabilitet
  • Ideen om den retfærdige og moralsk ophøjede hersker
  • Embedsmænd udvælges efter kompetencer (klassisk dannelse) = meritokrati

Mødet med europæisk imperialisme

Europæiske handelsstationer i Canton
Efter opiumskrigene opdeles Kina i europæiske interessesfærer
  • 1793 - Macartney-mission til Beijing med krav om øgede handelsrettigheder i Kina

    Afvises blankt (og arrogant ) af kejseren Kejser Qinglong brev til engelske konge

  • Englænderne bruger opium som betalingsmiddel for kinesisk te, silke og porcelæn -> kineserne beslaglægger englændernes opium -> England erklærer krig mod Kina

    Opiumskrigene 1839-42 + 1856-60 = totalt militært nederlag for Kina ->

    Kineserne må acceptere de "ulige handelstraktater" og at Kina opdeles i europæiske (inkl. japan + USA) interessesfærer og koncessionsområder med eksterritorialrettigheder (dvs. udenlandsk - ikke kinesisk lov var gældende)

  • Selvstyrkelsesbevægelsen:
    progressive kinesiske guvernører taler for at 'lære af de fremmede' dvs. tilegne sig europæisk militærteknologi

  • 1894-95 Japansk-kinesiske krig (om Korea)-> Kinas ydmygende nederlag <=> nederlag for Selvstyrkelsesbevægelsen
  • Hvordan skal Kina overleve? Reformation eller revolution?

    Tre holdninger brydes:

    • Konservative ( enkekejserinden og hoffet i Beijing )
    • Progressive guvernører som ønsker politiske reformer
    • Revolutionære grupper som ønsker at indføre en vestlig inspireret republik (Sun Yat-sen)
  • Revolutionen i 1911 - kejserstyret opløses og Den Kinesiske Republik udråbes under Sun Yat-sen 1. jan 1912.

Den kinesiske republik 1912-49

4. maj 1919 - studenterne demonstrerer foran Tian'anmen imod Versailles-traktaten, som tildelte de tyske områder i Kina til ...Japanerne !!!
Chiang Kai-shek - officer og politisk leder af GMD fra 1925 efter Sun Yat-sen.

Forår i Shanghai 1927 - Nationalisterne massakrerer kommunisterne

    Krigsherrenes æra 1916-28

  • 1913 - Kinas første og sidste demokratiske valg. Men modsætninger mellem centralmagten og provinserne -> opløsning af Provinsforsamlingerne og Nationalforsamlingen ->
  • Kina sønderrives af lokale krigsherrer som kæmper om magten i Kina ⇒
  • 4. maj 1919 : Studenterne i Beijing demonstrerer foran Tian'anmen, imod Versaillesfreden, som tildeler tidligere tyske områder i Kina til Japan!

    -> 4. maj bevægelsen: unge studerende og intellektuelle sværmer for vestlige ideologier, kultur, litteratur og videnskab.

  • 1919 - 20 To partier dannes med russisk assistance:
    • Guomindang (GMD) Det Nationale Folkeparti ledet af Sun Yatsen (1925) Chiang-Kai-shek (1925-75).
    • Kinas Kommunistiske Parti (KKP) stiftes første Partikongres afholdes i Shanghai 23. juli 1921 med 13 delegerede (inkl. Mao Zedong)!
  • 1920-27 Kommunisterne og Nationalisterne samarbejder for nedkæmpelse af krigsherrerne og samling af Kina
  • Forår 1927 : 'Foråret i Shanghai' - Chiang Kai-sheks massakre på kommunister ->
    KKP er igen et illegalt parti - og flygter op i jergene hvor de opretter 10-11 kommunistiske baser
  • 1928: Chiang Kai-sheg opretter Nanjing Regeringen. Men kontrollerer kun en lille del af Kina

Borgerkrig og japansk besættelse

  • 1931 : Japan besætter Manchuriet - Puyi indsættes som Kejser i Manchuko.
  • 1934 okt - okt 1935: Med hjælp af tyske officerer nedkæmper CHiang Kai-shegs regerinstropper de kommunistiske baser og driver KKP ud på Den Lange March 90.000 kommunister flygter fra Chiang Kai-sheks Nationalister

    Ca. 8.000 kommunister - herunder Mao Zedong, Deng Xiaoping, Lin Biao, Zhou Enlai m.fl. overlever og opretter den kommunistisk base i Yan'an.

    Reelt set et nederlag for KKP, men vendes i KKP's historieskrivning til en heroisk sejr.

  • 1936: "Xi'an affæren" Chiang Kai-shek bliver tilfangetaget i Xi'an og tvinges til at indgå fælles kamp med KKP mod de japanske besættelsestropper (= Den Anden Forenede Front).
  • 1937: Japan besætter store dele af Kina -
  • 1937 dec - jan 1938 Massakren i Nanjing (2-300.000 civile myrdes).

Folkerepublikken Kina 1949

  • 1. okt 1949 - Mao og kommunisterne vinder borgerkrigen og opretter Folkerepublikken Kina

    Chiang Kai-sheg og Nationalisterne flygter til øen Taiwan <=> to Kinaer!

    Folkerepublikken Kina (fastlandet) og Republikken Kina (øen Taiwan)

  • KKP magtovertagelse i 1949 = afslutningen af "De 100 års ydmygelser" = Kinas befrielse fra fremmedstyre og gendannelse af et selvstændigt Kina
    China A Century of Revolution 1949 - 1976
  • Planøkonomi efter Sovjettisk forbillede og bistand
  • Jordreformer -> kollektivisering af landbruget / planøkonomi

  • 1956 Folkekommunerne ( selvforsynende med landbrug og industrivarer )
    Fælleskøkkener (=ophævelse af familien som den basale sociale enhed)

1958-61 Det Store Spring Fremad

  • Mao: "Inden 15 år vil vi overgå England i stålproduktionen" -> 'Socialistisk kappestrid' med USSR

    Gigantiske vandindvendingsprojekter - 100 mio. kinesere deltager m. hakker, skovl og bambuskurve (se foto)

    Lokal stålproduktion i baggårdsovne (se foto) ->markarbejdet forsømmes -> faldende høstudbytter ->

  • Hungersnøden 1959-61 : mellem 30-40 mio. kinesere dør af sult

    Det store spring (6 min.)

  • Mao svækket efter fiaskoen m Det Store Spring ->
    1962-66: Genopretningspolitik under Deng Xiaoping + Liu Shaoqi:

    økonomiske incitamenter > ideologiske, accept af lønforskelle + resultatløn, markeds økonomi > statslig styring, private jordlodder,
    genåbning af frie markeder i landdistrikterne

    Deng Xiaoping: "Det er lige meget om katten er hvid eller sort, så længe den bare kan fange mus"

1966- 76 Kulturrevolutionen

  • MÅL: at bekæmpe den moderate fløj i KKP (Deng Xiaoping, Liu Shaoqi) og deres 'genopretningspolitik' (= ville fjerne Kina fra Socialismens vej -> kapitalisme)
  • MIDDEL: Mao mobiliserer mio. af unge studenter
    til at kæmpe mod "De Fire Gamle" (trad. , vaner, normer , værdier) og afsløre 'kapitalistiske medløbere' / revisionister i partiet som havde valgt 'den kapitalistiske vej' ->
  • aug-dec 1966 afholdes 8 kæmpe massemøder på Tian'anmen pladsen med deltagelse af mere end 10 mio rødgardister FILM KLIP
  • 1966-68 Unge rødgardister skaber vold og terror i byerne - skoler og universiteter besættes + udenrigsministeriet.
    Lovløshed og kaos breder sig i Kina med væbnede kampe mellem forskellige fraktioner af Rødgardister og militæret.
  • De moderate ledere i KKP ( Liu Shaoqi, Deng Xiaoping) kritiseres og fængsles / udrenses. Udrensning af øverste ledere 1.22 - 1.26
  • 1969: Hæren sættes ind mod rødgardisterne ->

    12-15 mio. unge studenter sendes 'Ned på Landet' for at blive resocialisering hos bønderne!

  • 1972: præs. Nixon besøger Mao
    Baggrund: Mao frygter et kommende angreb fra USSR og søger derfor tilnærmelse til USSR's fjende USA
  • sept 1976 : Mao Zedong dør . Kina er fortsat et af verdens fattigste lande.

    Befolkningstallet er vokset fra 530 mio. i 1950 til over 900 mio.

Vurdering af Mao-tiden:

  • POSITIVT:

    Kina genforenet og selvstændigt efter borgerkrigen og japansk besættelse - opgør med udenlandsk imperialisme

    større økonomisk og social lighed, ingen korruption,
    fællesskab og alles deltagelse i Kinas udvikling

    analfabetisme næsten udryddet - bedre basal sundhedstilstand ( lavere børnedødelighed)

  • NEGATIVT:

    ideologi (lighed) > økonomi (vækst) -> fortsat stor materiel fattigdom

    et totalitært samfund - hvor KKP kontrollerede og politiserede alle dele af samfundslivet <=> intet civilsamfund

    "One man rule" - hvor Mao opnår guddommelig / mytisk status og alene definerer den politiske linje

    Maos ide om at klassekampen fortsætter under socialismen =>
    100.000'er af politiske 'fjender' forfølges, udrenses og fængsles

Kina under Mao - en oversigt
Lokal stålproduktion i landsbyerne under det Store Spring Fremad -> største menneskeskabte hungersnød

To fløje i Kinesisk politik

I KKP var - og er der - også forskellige politiske holdninger. F.eks. til hvilke metoder man skulle bruge til at fremme den øko. udv. Efter Mao var det f.eks. spørgsmålet om hvorvidt man skulle gå med de markedsøkonomiske reformer.

En klasseforræder kritiseres og ydmyges under Kulturrevolutionen

1966 En 'klasseforræder' kritiseres og ydmyges under Kulturrevolutionen

Rødgardister på Tian'anmen 1966

Deng Xiaoping : Reform og åbning

Reformpolitikken efter 1978


Unge kvinder i Shanghai i begyndelsen af 1980'erne - væk er Mao uniformen og på med krøller og moderne solbriller


Kinas administrative opbygning og princippet i 'partistaten' hvor partiet har indflydelse på alle administrative niveauer

Reformpolitikken i 1980-90'erne medførte en kraftig decentralisering = øget øko ansvar og selvstændighed til provinserne i forhold til centralmagten i Beijing

  • A Century of Revolution 1976-1994 Part 3
    0- 6 min. opsummerer Mao tiden.

    Kina i 1980'erne

  • 1978-79 Demokratimuren i Beijing med Wei Jingshengs krav om den '5. modernisering' (demokrati) - Dengs reformpol. kendes også som de 4 moderniseringer af landbruget, industrien, forsvaret og videnskaben.
  • jan 1979 Deng Xiaoping i USA. USA opretter fuld diplomatisk relationer med Kina. Efter Dengs hjemkomst fra USA lukkes Demokratimuren
  • Etbarns politikken Møder stigende fordømmelse fra Vestem / USA for at være et fundamentalt brud på menneskerettighederne
  • 1980-83 Kollektivlandbruget og folkekommunerne opløses ->
  • Familielandbruget genindføres + private markeder genåbnes -> stigende indtægter til bønderne
  • Særlige Økonomiske Zoner oprettes i SV. Kina og udbredes senere til hele landet. med fri adgang for udenlandske investeringer, billig arbejdskraft og byggegrunde, frie toldregler og få miljø og arbejdsmarkedsbestemmelser.
  • Tidligere kollektive fremstilling og service erhverv overtages af private <=> eksplosiv vækst i mindre fremstilling- og service virksomheder på land og i byerne
  • Et vigtigt element i reformpolitikken var en kraftig "decentralisering", dvs. at Beijing afgav økonomisk ansvar og beslutningsmagt til provinsregeringerne
  • Politisk liberalisering -> Vestlig kulturpåvirkning - dyrkelse af Vesten blandt unge og intellektuelle.

    en genoplivning af 'ånden' fra 4. Maj Bevægelsen i starten af 1920'erne

  • Fang Lizhi holder foredrag om den 'Totale Vestliggørelse' på Kinas universiteter -> studenterdemonstrationer vinteren 1986-87 for demokratisering. Kilde
  • 1987-88: Kulturfeberen i de akademiske miljøer ; kritik af den kinesiske kultur (konfucianismen) som det årsag til Kinas underudvikling.

    I sommeren 1988 - TV-serien 'Heshang' breder kulturkritikken ud til den brede offentlighed. Kilde

    Reformpolitikkens elementer:

    MÅLSÆTNING:

    • at øge kinesernes materielle levestandard gennem øget økonomisk vækst
    • at modernisere Kina til en moderne industrination - og på langt sigt en stormagt (igen)

    MIDLER:

    • Åbning af Kina: Et opgør med årtiers international isolation /selvforsyningspolitik ->
      Særlige Økonomiske Zoner - som forsøgslabartorier for udenlandske investeringer og markedsøkonomi ->
      teknologioverførsel / modernede forretningsmetoder ->
      industrialisering og eksport af masseforbrugsvarer (tøj, fodtøj, sportsudstyr, elektronik m.v.)
    • Gradvis afvikling af planøkonomien -> indførsel af markedsøkonomi
    • Afkollektivisering af landbrug og mindre produktions- og servicevirksomheder ->

      familieejet landbrug + privatejede produktions- og servicevirksomheder (+ 100 mio. stk)

    • Decentralisering: dvs. at provinsregeringerne fik øget økonomisk ansvar og beføjelser, til at gennemføre en politik som skabte økonomiske udvikling og vækst .

      Det samme skete gradvist i forhold til de store statsejede virksomheder (SEO'ere), som skulle drives efter moderne, markedsmæssige vilkår, og dermed blive konkurrencedygtige og uafhængige af statslige tilskud

    • Etbarnspolitikken - for at forhindre at den økonomiske vækst blev 'ædt op' af en eksplosiv befolkningstilvækst ( de store børneårgange fra 1960'erne)

    RESULTATER:

    • årlig økonomisk vækst på > 10 % siden 1980
    • 700 mio.- kinesere løftet ud af absolut fattigdom
    • > 500 mio kinesere er flyttet fra land til by (urbanisering)
    • Stigende korruption blandt lokale embedsmænd og partiledere
    • Stigende social, økonomisk og regional ulighed
    • Voldsom miljøforurening og miljøødelæggelse
    • Svækkelse af centralregeringen i forhold til øko. stærke kystprovinser
    • Kina som 'Verdens fabrik'
    • Stigende ældrebyrde ( antal ældre > antal børn og unge )
    • Efter 2008 - Kina som vigtigste 'motor' for verdensøkonomien

Planøkonomi kontra markedsøkonomi

Planøkonomi

  • Målsætning: At opnå en samfundsmæssig kontroleret og retfærdig fordeling af ressourcer, varer og tjenesteydelser
  • Middel: Alle produktionsanlæg ( jord, fabrikker og servicevirksomheder) er statsejede
  • Staten opsætter produktionsmål for de enkelte virksomheder / sektorer
  • Staten fastlægger priser på råvarer, færdigvarer og detailpriser
  • Staten står for distribution og salg af varer og tjenesteydelser

Problemer:

  • Manglede konkurrence mellem producenter (statsejede virksomheder mv.) -> manglende produktudvikling (kvalitet), dårlig ressourceudnyttelse (spild) <=> alt for store produktionsomkostninger (= spild af ressourcer )
  • Produktionen afspejler ikke nødvendigvis forbrugernes behov
  • Bureaukrati og kæmpe ressourceforbrug ( arbejdskraft ) på planlægning af vareproduktion og distribution

Markedsøkonomi

  • Produktionen af varer og serviceydelser er styret af markedet (efterspørgslen)
  • Prisen på varer og tjenesteydelser er styret af markedsmekanismerne ( udbud og efterspørgsel)
  • Konkurrencen mellem producenterne ( af varer og tjenesteydelser) nødvendiggør løbende produktudvikling og innovation
  • Optimal udnyttelse af ressourcer (kapital, arbejdskaraft og jord)

Problemer:

  • "Har du penge kan du få - har du ingen må du gå" <=> høj grad af økonomisk ulighed
  • Risiko for monopoldannelse = meget store virksomheder ( f.eks. Google , Microsoft etc) får monopollignende status - hvorved konkurrencen ikke er fri.
  • Produktion af varer og tjenesteydelser alene styret af profitmotivet - dvs. at tjene penge til producenterne og ikke af egentlige samfundsmæssige behov.

1989: Tian'anmen demonstrationeren

Kronologi | Foto Tian'anmen pladsen m.m
  • Hu Yaobangs død -> 18. april 5-10.000 studenter mødes på Tian'anmen Pl. til spontan mindehøjtidelighed
  • 22. april - officielle mindehøjtidligehed -> 100.000 studenter og borgere samles på pladsen
  • 26. april - Folkets Dagblad fordømmer demonstranter som 'kontrarevolutionære' kilde
  • Studenterne kræver tilbagekaldelse af artiklen i Folkets Dagblad og anderkendelse af den den nyoprettede 'Uafhængige Studenterorganisation' Kilde
  • 12. maj studenterne iværksætter sultestrejken.
  • 15. maj Statsbesøg af USSRs præsident Gorbatjov
  • 18. maj - Li Peng mødes på direkte TV med studenterlederne Video
  • 19. maj - Zhao Yiyang trædder tilbage som KKP's gen.sekr. og opfordrer studenterne til at stoppe sultestrejken og trække sig tilbage !
  • 20. maj Militærundtagelsestilstand indføres
  • 28. maj Studenterlederen den 23-årige Chin Ling taler med amerikansk journalist om nødvendigheden af et blodbad for at kompromitere regeringen video
  • 4. juni - bryder militærets køretøjer gennem vejbarrikaderne + heftige skyderi ved Muxidi (4,5 km vest for Tian'anmen)

    om natten til d. 5. juni rykker militæret ind på pladsen - de sidste 2-3000 studenter forlader pladsen mod SØ

  • Vestlige medier rapporterer om 'Massakren på den Himmelske Freds PLads' med bl.a. Chai Ling som kilde video
  • 5. juni "Tank-manden" på Chang'an Boulevard Video

Scenen med den såkalte 'tank-mand' som stopper en kollonne af militæretanks tæt ved Tian'anmen pladsen dagen efter at militæret havde ryddet pladsen efter 7 ugers demonstrationer

Læs mere på Wikipedia om tankmanden


Konsekvenser:

  • Skarp fordømmelse af Kina fra Vesten ->
    Nedfrysning af øko. og kulturelle relationerne mellem Kina og Vesten
  • Måske en advarsel til de kommunistiske ledere i Østeuropa .... ->
    fredelige afvikling af komm. i Østeuropa
  • Styrkelse af de reformkritiske / konservative i KKP-ledelsen
    (<=> svækkelse af Deng Xiaoping / reformpolitikken).
    Ser kommunismens fald i Østeuropa og senere Sovjetunionens sammenbrud (dec. 1991) = en advarsel om hvad reformpolitikken kan føre til !
Studenterledere overdrager deres 'bønskrift' (krav) til partiledelsen.

Ubevæbnede soldater på vej til Tian'anmen, stoppes af demonstranterne, som appelerer til dem om ikke at kæmpe mod folket.

Vejblokader opsat af beboere og demonstraneter på en indfaldsvej til Tian'anmen i centrum af Beijing.

1989 - Kommunister i stater i Østeuropa væltes men KKP bevarer magten i Kina

Kina i 1990'erne

  • dec. 1991 - Sovjetunionen går i opløsning -> 16 individuelle nationastater kort
  • Den kinesiske ledelses største frygt = Kinas opløsning i en lang række konkurrerende nationalstater ("Balkanisering"). ->
  • Deng Xiaoping: Kina ( og KKP's magtmonopol) kan kun overleve hvis reformpolitikken genoptages med fornyet styrke -> øvrige ledelse bakker op.
  • 1992: Partiledelsen godkender begrebet "Socialistisk markedsøkonomi" (i vesten set som en selvmodsigelse)
  • Reformer rammer nu også de store statsejede industrier ( SEO) under mottoet "Grib de store, lad de små falde". Store strategisk vigtige industrier ( kraftværker, stålværker, energiforsyning, finans og kommunikation) forblev statsligt ejede, øverige mindre industrier, som ikke kunne klare sig i den fri konkurrence, måtte lukke. -> 40-50 mio. arbejdsløse
  • Privatisering af boligmarkedet -> byggeboom . Lokale myndigheder sælger byggegrunde til industri og boligprojekter -> korruption.
  • Vestens kritik af Kina (Massakren på Tian'anmen , m.v. ) -> stigende kinesisk nationalisme , genoplivelse af Kinas tidlige historie , herunder Konfucianismen som nu officielt fremhæves som en grundlæggende kulturarv for Kina
Kinas økonomiske udvikling - Udviklingen i BNP 1952-2005

Den økonomiske vækst tager særlig til efter 1992 - hvor reformpolitikken (markedsøkonomien) udbredes til store dele af det kinesiske samfund. Herunder industrien, boligmarkedet, aktiehandel

Shanghai ( Pudongs) forvandling :
Shanghai før 1990 | Shanghai i 2009

Kina i det 21. århundrede

  • 2001 dec. Kina optages i frihandelsorganisationen WTO.

    Kina omtales nu som 'Verdens fabrik'.

  • 2002 Hu Jintao ny generalsekretær for KKP og præsident for Folkerepublikken Kina.
  • 2003 SARS - epedemien (fugleinfluenza) -> afslører mangler i det offentlige sundhedssystem
  • Voksende social og økonomisk ulighed mellem :

    fastboende byboere og de ca 250 mio. migrantarbejdere,
    mellem land og by,
    mellem kystprovinserne og indenlandske / vestlige provnser

  • Enorme miljøproblemer (forurening af vand, luft og jord)
  • 2008 marts - Oprør i Tibet - slås ned af militæret
  • 2008 aug - OL i Beijing
  • 2008 sept Finanskrisen i vesten
  • 2009 okt 60 året for revolutionen (se militærparade ved Tian'anmen)
  • Stigende korruption blandt lokale embedsmænd og partiledere
  • Voldsomt urbanisering -> byggeboom overalt i Kina - samt udbygning af infrastruktur ( metroer og højhastighedstog)
  • 2011 - Kina indtager pladsen som verdens næststørste økonomi
  • 2012 - Kina overtager USA's plads som verdens førende handelsnation
Kinas handelsbalance overfor USA og EU i 2010-11
2001 blev et vendepunkt såvel i vesten som i Kina

2008 blev endnu et vendepukt i vest og i øst. Finanskrisen startede en økonomisk krise i vest og Kinas betydning for verdens økonomien blev nu tydelig for alle.
Årlige vækst i Kinas BNP fra 2000-2018
Kinas investeringer i udlandet - ikke mindst i Afrika og Latinamerika investerede kineserne nu i råstofudvinding m.v men også i Vesten (Europa og USA) kom kinesisk kapital nødstedte virksomheder til hjælp.

Kina under Xi Jinping 2012 - 2022

  • 2013: Xi iværksætter omfattende anti-korruptionskampagne
  • Styrkelse af partidisciplinen + den centrale ledelse i Beijing i f.h.t. provinserne + Øget censur / kontrol med internettet
  • Xi taler om 'Den Kinesiske Drøm' = at genrejse Kinas som en magtfuld nation
  • 2013: Xi iværksætter 'One Belt, One Road' projektet som skal forbinde Kina og det Euroasiatiske kontinent
  • 2015 Etbarnspolitikken afskaffes
  • 2015 - Kina opretter den Asiatiske Infrastruktur og Investerings Bank
  • 2015 - Ministry of Public Security lancerer sit ansigts-genkendelses-system
  • Mellem 2012-2016 tegnede Kina sig for 34 % af den samlede økonomiske vækst i verden.
  • 2017 jan. DAVOS - topmødet: Xi Jinping taler for øget globalisering, frihandel og advarer mod protektionisme (<-> D. Trump)
  • 2018 D. Trump lægger øget told på kinesiske varer -> Begyndende handelskrig mellem USA og Kina
Xi Jinping iværksætter i 2013 'One Belt , One Road ' projektet som skal etablere en ny 'Silkerute' mellem Kina, Centralasien og Europa

USA - Kina: fra samarbejde til konfrontation

Fra fjendskab til normalisering

  • 1949-71: Gensidigt fjendskab
    Ingen diplomatiske forbindelser med Kina.
    Taiwan repræsenterer Kina i FN
  • 1972: USA's præsident Nixon besøger Mao i Beijing ->
    • Genoprettelse af diplomatiske forbindelse
      (taktisk samarbejde vendt mod USSR )
    • Kina overtager Taiwans plads i FN og permanent plads i FN's sikkerhedsråd
    • 1979 Deng Xiaoping besøger USA
  • 1980'erne : Kina's langsomme integration i multilaterale organisationer, som Verdensbanken, Internationale Valutafond (IMF) m.v.
Mao og Nixon mødes i jan 1972
Mao og Nixon mødes i Beijing - jan 1972

Efter Tian'anmen demonstrationerne i foråret 1989:

  • 1989 - 1990'erne: USA / Vesten kritik af Kina for mangel på demokrati og overholdelse af menneskerettighederne. Der er to holdninger til Kina:
    1. boycut / kritiser Kina , eller
    2. samarbejde -> påvirke Kina i demokratisk retning ?
      Det bliver denne strategi som forfølges de kommende år.
Tiananmen demonstrationerne foråret 1989
Tian'anmen pladsen (Den Himmelske Freds plads) i foråret 1989

Win-win samarbejde

  • 2001 -> Kina som attraktivt investerings- & forretningsmarked for USA / Vesten ->
  • 'outsourcing' af produktion til Kina

  • 2008 -> Kinas voksende økonomiske betydning
    + Kinas opkøb af vestlige virksomheder / teknologi
    + Kinas stigende investeringer (=indflydelse) i udviklingslandene ; Afrika, Latinamerika og Sydøstasien
  • Fra 2010 - 2019 tegner Kina sig for > 30% af den globale økonomiske vækst
  • 2011: Kina verdens næststørste økonomi efter USA ->

    En trussel mod USA som unipolær (dvs. eneste) supermagt !

  • Investering til Kina og kinesiske investering ud af Kina
    Investering til Kina og kinesiske investering ud af Kina 1982-2013

    Kina under Xi Jinping : 2012 ->

    • 2012: 18. Partikongres vælger Xi Jinping som partileder
    • Indenrigspolitik: At styrke partiet og de centrale myndigheder i Beijing i forhold til provinserne -> tolkes i Vesten som en øget autoritær udvikling
    • Udenrigspolitisk forlades Deng Xiopings slogan om "keep your head low" til fordel for en mere selvbevidst og konfrontatorisk positionering af Kina i det internationale samfund. Kina ville ikke længere stiltiende acceptere vestlig kritik og indblanding i indre kinesiske forhold. I Vesten betegnes den nye kinesiske retorik som "Wolf warrior diplomacy"
    • Xi lancerer 'Den Kinesiske Drøm' = at genskabe Kinas tidligere storhed
      Udviklingsprogrammet: 'Made in China 2025' hvorefter Kina skal blive førende på en lang række højteknologiske områder
    • 2013: Lanceres det gigantiske investeringsprojekt 'One Belt, One Road', også omtalt som den nye 'silkevej', hvor Kina investerer og anlægger infrastruktur ( veje, jernbaner, lufthavne, broer, havneanlæg og telekommunikation) i en lang række lande i Asien, Afrika og Latinamerika. Mere end 130 lande tilslutter sig det kinesiske investeringsprojekt.
    • 2017 Kinas BNP > USA's målt i ppp (purchasing power parity). Det står klart at Kina vil overgå USA som verdens største økonomi (nominelt) formentlig inden 2030.
    • Thykidids fælde = Når en ny opstigende stormagt truer den eksisterende stormagt -> risiko for krig (jvnf. Tyskland -> England)
    USA's stigende handelsunderskud overfor Kina fører til en eskalerende handelskrig under præs. Donald Trump i 2018

    Men mere kompliceret ..

    Iphone 6 produktionskæde. Figuren viser at USA handelsunderskud overfor KIna, ikke KUN omfatter værditilvæksten i Kina, men i lige så høj grad fra de delkomponenter og halvfabrikata som imporeteres til Kina for at fremstille Iphones. Værditilvækststen i Kina er i dette eksempel kun 6,54 US $ af de 194 US$ som mobiltelefonen importeres for i USA! (kilde)

    2016: Præs. kandidat Donald Trump:

    Under valgkampen i 2016 beskylder Trump Kina for
    • at "stjæle amerikanske arbejdspladser"
    • at føre en unfair handelspraksis (beskytter eget marked med restriktioner overfor udenlandske investeringer)
    • at stjæle / kopiere vestlig teknologi ( intellektuelle rettigheder)
    • at føre en aggressiv militær oprustning i det Sydkinesiske Hav

    2018: Trump starter handelskrigen mod Kina

    • I analyser fra FBI og NSC (National Security Council) betegnes Kina som den største nationale sikkerheds trussel mod USA (til afløsning for islamiske terroister)
    • En lang række kinesiske varer pålægges øget toldafgifter ved import til USA. Kina svarer igen men dog med mindre toldafgifter end USA.
    • En række højteknologiske kinesiske virksomheder 'blacklistes' fra det kinesiske marked.
    • Det gælder ikke mindst det kinesiske teleselskab Huawei, som var førende på 5G teknologien. USA presser deres allierede i Europa til også at afvise Huaweis 5G teknologi - herunder Danmark. Beskyldninger om at Huawei udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko blev aldrig dokumenteret.
    • Ved præsidentielt dekret ønsker Trump at forbyde kinesiske app's som'Tiktok' og 'WeChat' , med henvisning til at disse mobil apps høster brugerdata som i sidste ende kunne falde i hænderne på Kina Kommuniske Parti !!!
    • 2019 , marts: Eu Kommisionen udsender strategirapport (“Strategic Outlook” Joint Communication of 12 March 2019), som for første gang betegner Kina som "en systemisk rival, der fremmer alternative forvaltningsmodeller" (kilde)
    Den amerikanske handelskrig mod Kina ramte ikke mindst de amerikanske forbrugere, som nu skulle betale mere for de kinesiske varer i Wallmat m.v.
    Fra 2016 (Trumps valgkamp) blev amerikanernes holdning til Kina mere og mere negativ. Covid-19 bidrog til en yderligere negativ opfattelse af Kina i såvel USA som Vesteuropa

    Covid-19 og "Den Gule Fare"

    • jan. 2020: Kina identificerer den nye Covid-19 virus i millionbyen Wuhan. Wuhan blev herefter lukket ned i 9 uger som del af Kinas 'nul-tolerance-politik' overfor Covid-19.
    • I løbet af de næste 2-3 måneder spredte Covid virus sig til det meste af verden.
    • Som det eneste af de større økonomier kom Kina ud af 2020 med en positiv økonomisk vækst på > 3 % kilde
    • Donald Trump omtalte bevidst Covid-19 som "The China Flu" , "The China Virus" og lancerede konspirationsteorier om at virussen skulle være fremstillet (bevidst) på et kinesisk (-amerikansk!) labaratorium i Wuhan.
    • Mens Covid-19 pandemien raser mere eller mindre ukontrolleret i USA , lykkedes det Kina at holde et meget lavt smitte- og dødstal i 2020-21.
    • Covid-pandemien fyrede yderligere op under den stigende anti-kinesiske holdninger,som under Trumps præsident periode var blevet stadig mere udtalt ikke bare i USA men også i Europa.
    • Covid-19 pandemien førte til delvist sammenbrud på de globale forsyningskæder, grundet nedlukning af fabrikker, transportvirksomheder m.v. og førte til politiske krav om 'af-globalisering', 'diversificering af forsyningskæder' og mindre økonomisk/handelsmæssig afhængighed af ikke mindst Kina.
    • 2022 - de fleste restriktionerne ophæves mange steder i Vesten, mens KIna nu oplever nye smitteudbrud og gennemfører selektive nedlukninger i flere storbyer (Shaghai, Beijing, Guangzhou og Xian).
    • dec. 2022 - Kina ophæver sin 'nul-tolerance-politik' overfor Covid-19. '
    20. jan. 2020 Jyllandspostens 'satiretegning' med covid virus istedet for stjernerne i det kinesiske flag. Andre medier - som Weekendavisen holdt sig heller ikke tilbage mht anti-kinesisk retorik.

    Kina som systemisk rival og trussel

    Mange havde troet at den dem. præs. Joe Biden (2021-), ville føre en mere forsonende politik overfor Kina. Det blev ikke tilfældet , tværtimod.
    • Den politiske retorik i USA skærpes og Kina opfattes som den største trussel mod USA nationale sikkerhed. Der tales om en 'Ny Kold Krig' mellem "Demokratierne kontra de Autoritære stater"
    • Handelssanktionerne mod Kina blev viderført og endog skærpet ikke mindst i forhold til hightech teknologier som microships. Amerikanske virksomheder - og deres samarbejdspartnere i f.eks. Japan. Sydkorea og Taiwan - skal opnå tilladelse fra amerikanske myndigheder for at samhandle med kinesiske chipproducenter. Formålet er at blokere Kinas adgang til avancerede microship (< 7nm)
    • En række anti-kinesiske kampagner bidrog til at skærpe offentligheden negative opfattelse af Kina - ikke mindst i Vesten.
      • Den amerikansk støttede kampagne om 'Folkemordet på muslimske Uyghurer" i den kinesiske Xinjiang provins, som blev lanceret af afgående udenrigsminister Mike Pompeo i jan. 2021.
        Kampagnen mod Xinjiang blev startet af Adrian Zenz og China Human Rights Defenders (CHRD) i 2018, med beskyldninger om af 1-2, ja måske 3 mio. muslimer blev holdt indespærret i såkaldte 'genopdragelseslejre'. Eneste beviser på disse anklager er såkaldte vidneudsagn fra 8 eksil Uyghurer. Læs mere om Xinjiang konflikten
      • Demonstrationerne i Hong Kong i 2019-2020 blev i Vesten tolket som Hong Kong frihedskamp for løsrivelse fra Beijing. Baggrunden for demonstrationerne blev aldrig tydeliggjort i Vestlige medier, som alene så den forslåede udleveringsaftale for kriminelle mellem Hong Kong og fastlandskina som undergravende for Hong Kongs frihedsrettigheder. Mens alle i Vesten forventede at kinesiske propper skulle knuse demonstranterne skete det ikke. Ingen demonstranter blev dræbt af politi eller militære styrker. Vestlige politikkere - herunder Trump - gav åbenlys støtte til de seperatistiske kræfter i Hong Kong. Læs mere om Hong Kong problemet
      • Endelig var der spørgsmålet om Taiwan. Grundlaget for normaliseringen af forholdet mellem Kina og USA i 1970'erne , var at FN , USA og alle verdens lande anerkendte at Taiwan var og blev en uadskillelig del af Kina, som det hed i den såkaldte 'One China Policy'. Det har dog ikke afholdt amerikanske præsidenter for igen og igen at udtale at USA vil støtte Taiwan militært om Kina søger at gennemtvinge en genforening med Taiwan. Læs mere om Taiwan spørgsmålet

      Det er vigtigt at understrege at Kina anser disse konfliktområder for (med rette) at være inderigspolitiske spørgsmål, og at enhverv udenlandsk indblanding heri, af kinesernes opfattes som dybt provokerende.

    Nogle af de mere end 700 amerikanske militærbaser som findes rundt om i verden. Baserne i østlige Asien er rettet mod Kina.

    "Den anti-kinesiske virus..."

    Siden præs. D. Trump iværksatte sin handelskrig mod Kina i sommeren 2018 og ikke mindst efter at Covid-19 pandemien bredte sig i Vesten i 2020, syntes en anden virus også at have spredt sig, nemlig det man kunne kalde "den anti-kinesiske virus".

    Dette fremgår f.eks. af flere pew-research af forskellige landes holdning til Kina, som er blev betydelig mere negativ i de seneste år. I juli 2020 havde 73 % af amerikanernes således en negativ opfattelse af Kina mod kun 47 % i 2017. (kilde)

    Jeg møder også denne holdning hos familie, venner og bekendte og endog kollegaer. I første omgang kan man trøste sig med at det almindelige kendskab til Kina er meget begrænset. Det er stadig de færreste der har besøgt Kina, og mange vil næppe kunne nævne navnet på mere end 2-3 af Kinas 30 provinser og heller ikke flere af Kinas 155 byer med mere end én million indbyggere.

    Hvad vi alle ved om Kina

    Der er dog nogle ting som alle ved: Kina er ikke en del af den vestlige kultur. Det viser sig i et meget fremmedartet skriftsprog uden bogstaver, et politisk system som ikke er demokratisk i vestlig forstand og en stat som fortsat (!) er kontrolleret af Kinas Kommunistiske Parti. Alene dette giver mindelser om en for os svunden tid hvor kommunisme og socialisme endnu kunne anses som konkurrende ideologiske systemer i forhold til Vesten.

    Dette giver for de fleste kun negative associationer. Først og fremmest at Kina ikke har fulgt med den 'vestliggørelse' som fandt sted med kommunismens fald i Østeuropa og Sovjetunionen for nu mere end 30 år siden. Kina har så at sige sat sig 'udenfor historien'. Kina må derfor også være et land hvor man ikke nyder personlig frihed, retsbeskyttelse og lever i en form for undertrykkende overvågningssystem a la Orwells '1984'. Altså et fravær af grundlæggende menneskerettigheder. Mange af mine elever på Hf-kurset mener også, at kineserne er fattige og mangler fødevarer og almindelige moderne bekvemmeligheder!

    Mediernes Kina dækning

    Sådanne associationer præger i den grad også mediernes omtale af Kina. Den kinesiske regering bliver oftest omtalt som "styret eller regimet" hvilket mere end antyder, at der her er tale om en ikke-legitim statsmagt, som ikke er folkevalgt og derfor næppe har befolkningens tilslutning.

    At medierne aldrig har en positiv Kina historie må man jo nok acceptere, da medierne jo har deres 'raison d'être' i at forholde sig kritisk til magthaverne - vore egne såvel som andres. Dog kunne man ønske at medierne også kunne forholde sig kritisk til såvel egne kilder som det fremherskende narrativ (undskyld!) om Kina.

    Det sidste gælder ikke mindst mediedækningen af de seneste års dominerende 'Kina-historier' omkring Xinjiang, Hong Kong og Taiwan. Her er ingen plads til selvreflektion eller kritisk journalistik. Her gengives igen og igen historien om undertrykkelse af - ja endog 'Folkemordet' på - de muslimske Uyghurer i Xinjiang, knægtelse af Hong Kong borgernes frihedsrettigheder og den kinesiske trussel om en militær erobring af Taiwan (ufortalt at Taiwan er en del af Kina, hvilket er anerkendt af FN og alle verdens lande - på nær 17 små østater i Stillehavet.

    Nu kan man jo undskylde de danske medier for deres ensidige dækning af Kina, da de i et og alt blot følger nyhedshistorierne på BBC og CNN. Men her som i mange andre forhold, må man spørge hvem der har interesse i den negative formidling omkring Kina?

    Konkurrerende samfundssystemer

    I mange år var den fremherskende holdning den politiske elite og meningsdannere og intellektuelle ikke bare i USA men i Vesten generelt, at med Kinas økonomiske integration i den globale økonomi og udviklingen af en kinesisk middelklasse, så ville kineserne også kræve politiske reformer. Med andre ord - inden i enhver kineser sidder der en amerikaner og venter på at slippe ud i friheden.

    Men sådan gik det som bekendt ikke. Det første 'wakeup call' for Vesten kom med OL i Beijing i 2008, som gav mange mennesker i Vesten det første lille indblik i hvad det moderne Kina havde udviklet sig til. Herefter fulgte Finanskrisen i USA og Europa, som afslørede svaghederne i den vestlige liberale samfundsmodel og en ukontrolleret finansiel sektor. Da Kina samtidigt stod mere eller mindre upåvirket af finanskrisen, rejste spørgsmålet sig, om autoritære systemer som det kinesiske var bedre til at håndtere sådanne økonomiske kriser?

    Hvor relationen til Kina tidligere var blevet anset for alene at være en økonomisk kappestrid, så begyndte flere og flere iagttagere i Vesten at se Kina som en udfordring af den vestlige samfundsmodel. De fortsatte kinesiske vækstresultater talte sit klare sprog. Kineserne kunne - uden demokratiets mange besværligheder og kompromiser - skabe tydelige økonomiske resultater.

    Det samme syntes at være tilfældet under Covid-19 pandemien i 2020-21. Her formåede Kina at holde smittetallet nede gennem omfattende testning, elektroniske Corona-pas og selektive nedlukninger af byer eller enkelte boligområder. Samtidigt udviklede smitte- og dødstal sig fuldstændigt ukontrolleret i dele af Vesten, ikke mindst i USA hvor mere end 1.1 mio. er døde af Covid-19. Igen syntes den kinesiske statsmodel at skabe bedre resultater end de frie demokratier i Vesten, hvor store befolkningsgrupper så deres 'personlige frihed' undergravet af statsmagtens Covid-19 restriktioner.

    Fra unipolær til multipolær Verdensorden

    Mens Trumps Kina politik primært fokuserede på USA's tab af industribeskæftigelse - i takt med at produktionen var 'Outsourced' til Kina, så var der i den amerikanske Sikkerhedstjeneste og hos den politiske elite en meget mere grundlæggende bekymring i forhold til Kina.

    Det handler om, at den eksisterende Verdensorden er truet. Efter Sovjetunionens sammenbrud i dec. 1991 stod USA som verdens ubestridte dominerende supermagt. En magtposition som var baseret på USA's militære styrke, økonomiske størrelse, teknologiske og innovative udvikling og ikke mindst den indflydelse som denne position gav USA i forhold til såvel de internationale institutioner som de fleste regioner i verden.

    Med USA's sejr (!) i Den Kolde Krig befandt USA sig nu for første gang eneste supermagt. Man talte derfor om en ny Unipolær Verdensorden. En verdensorden som også blev hyldet af Francis Fukuyama i artiklen 'The End of History'. Tolkningen var at det vestlige liberale demokrati nu havde sejret og ville brede sig som en steppebrand til resten af Verden. Nu skulle verden organiseres efter USA's forskrifter, som man forsøgte det med vold og magt i Mellemøsten de næste 30 år.

    Det er denne, USA's unipolære magtstatus som i disse år er udfordret. Mens Vesten førte den ene nyttesløse krig efter den anden i Mellemøsten (Irak 1-2, Afghanistan, Libyen og Syrien m.v. fortsatte Kinas eksplosive økonomiske vækst. Kina var i 2019 blevet den vigtigste handelspartner for mere end 130 lande rundt om i Verden - en position som USA havde haft tyve år tidligere. (se figur t.v.)

    Det er ikke længere et spørgsmål om hvorvidt Kinas økonomi vil overhale USA's , men alene hvornår det sker? Det vil formentlig ske allerede i slutningen af 2020'erne. Det betyder også, at for første gang nogensinde står USA overfor en jævnbyrdig økonomisk stormagt, som udfordrer USA's hidtidige dominerende position i Verden, og så endda en ikke-vestlig nation, som repræsenterer andre kulturelle og politiske værdier og normer og et helt andet samfundssystem end det USA repræsenterer!

    I disse år - og særligt efter Ruslands invasion i Ukraine i feb 2022 - ser vi en ny multipolær verdensorden tage form, hvor stormagter som Kina, Indien, Rusland, Brasilien m.fl. udgør nye internationale magtblokke, som ikke har tænkt sig umiddelbart at føje USA i et og alt. For USA er geopolitik et Nulsumsspil hvor ikke mindst Kinas vækst nødvendigvis vil betyde en relativ svækkelse af USA's indflydelse i verden.

    Med Kinas stigende økonomiske betydning for stadig flere lande, følger nødvendigvis også en stigende politisk indflydelse, ikke mindst i forhold til internationale institutioner som FN's Generalforsamling, hvor Kina kan forvente større tilslutning ikke mindst fra landene i Syd. Mens vi i Vesten kritiserer Kina for at samarbejde med lande, som vi ikke selv kan identificere os med, så er de samme lande glade for at arbejde med et Kina, som ikke blander sig i samarbejdspartnernes indenrigspolitiske forhold.

    USA's strategi overfor Kina

    USA's strategi har de seneste år været at opbygge nye militæralliancer rettet mod Kina - som f.eks. AUKUS fra sept. 2021 mellem Australien, Storbritannien og USA, med henblik på at modvirke en kinesisk militær dominans i Kinas nærområder - ikke mindst det Sydkinesiske Hav. Hertil kommer sikkerhedsalliancen Quad mellem USA, Japan, Australien og Indien - et samarbejde som startede i 2004 og blev endelig formaliseret i 2017. I forlængelse heraf blev det på NATO-topmødet i Madrid i juni 2022, besluttet at NATO nu også skal have fokus på Kina, som det fremgik af den afsluttende deklaration fra topmødet:
    We face systemic competition from those, including the People’s Republic of China, who challenge our interests, security, and values and seek to undermine the rules-based international order.
    (kilde)
    I forvejen har USA mere end 700 militærbaser rundt om i verden, heraf 3-400 i Asien - alle rettet mod en militær inddæmning af Kina. Hertil kommer den fortsatte amerikanske oprustning af Taiwan - også kendt som USA's 'unsinkable aircraft carrier'.

    Trumps handelsrestriktioner og Bidens skærpelse af disse med 'blacklisting' af en lang række højteknologiske kinesiske virksomheder, f.eks. forbuddet mod brug af Huawei's 5G teknologi, har alle til formål, ikke bare at bremse Kina økonomiske udvikling, men nok så meget deres teknologiske udvikling - specielt i forhold til Kinas produktion af mikroprocessorer (< 14 nm). Dette er også en kamp om, hvem der skal sætte standarderne indenfor fremtidens teknologier (robotteknologi og netværksteknologier, AI, EV (electric vehicles), luftfart og rumfart, bioteknologi mv.

    Fjendebilleder og dæmonisering

    Nok så vigtig i USA's strategi er den dæmonisering af Kina, som vi har kunnet opleve fra såvel politikere og medier i de sidste 5-6 år. Dæmoniseringen af Kina tjener det formål at presse virksomheder, stater og organisationer, ikke bare i USA og Europa, men for den sags skyld i resten af verden til at begrænse, om ikke helt, at afvikle samarbejdet med Kina.

    Afkobling og diversificering af forsyningskæder blev det nye 'boos-word' efter Covid-19 pandemien, som viste hvor 'sårbare' vores økonomier var i kraft af vores afhængighed af 'forsyningskæder' til Kina! Surprice ...... Med krigen i Ukraine (feb. 2022-) og de vestlige sanktioner, fik vi også lov at føle (og betale for) vores afhængighed af billig gas fra Rusland. Som EU's udenrigstalsmand Joseph Borell udtalte i efteråret 2022, så var: Vores (EU's) velstand i de sidste 20 år var baseret på Rusland og Kina. Billig energi fra Rusland, og billig arbejdskraft og det store marked i Kina (kilde) Med de vestlige sanktioner mod Rusland, sprængningen af Northstream 2 og sidst den fortsatte militære oprustning af Ukraine, er Vesteuropas forsyningslinjer til og samarbejde med Rusland lagt i graven for mange år fremover.

    Det er svært ikke at se den USA ledede sanktionspolitik overfor Rusland, som en forløber for det Kina har i vente. Men hvis vi skal 'skyde os selv i hovedet' endnu engang, så skal vi jo helst se et højere ædelt formål hermed. Her er der lagt op til, at det bliver "befrielsen af Taiwan" - den demokratiske verdens mest fremskudte bastion - konfronteret med et "aggressivt, faretruende autoritært kinesisk regime", ikke at forglemme det "undertrykte og ufri" kinesiske folk!

    Hvis man bilder sig ind at de sidste fire års historier om det kinesiske 'Folkemord' på muslimske Uyghurer, tvangsarbejde og interneringslejre mv. handler om, at USA interesserer sig for 12 mio. Uyghurer i Xinjiang - så tar man fejl! Her som i forbindelse med spørgsmålet om Taiwans tilhørsforhold, demonstrationerne i Hong Kong i 2019-20 og endnu tidligere Tibet (2008-09), så handler det først og fremmest om at USA forsørger at skabe indre splid i Kinas grænseområder ved at understøtte separatistiske grupper for at fremtvinge en "regimeændring" i Kina, således som man har forsøgt det andre steder ( Irak, Afghanistan , Libyen mv.).

    Som bekendt er det sidste ikke lykkedes ... endnu - og det er højst usandsynligt at det vil ske i nærmeste fremtid. Hvad der derimod er lykkedes over alt forventning, er at skabe en ualmindelig negativt , ja endog hadsk syn på Kina ( og for mig at se helt ubegrundet) og kineserne , som de seneste års utallige hadforbrydelser mod kinesiske borgere i USA vidner om.

    Plakat som hylder vedtagelsen af The Exclusion Act fra 1982 , hvorefter kinesere ikke længere var ønsket i USA. Loven blev først ophævet i 1943
    I foråret 2021 mener et flertal at Kina har taklet Covid-19 pandemien bedre end USA. Kun Japan ser USA's covid-19 respons som bedre end Kinas

    Kina som verdens største handelspartner

    Siden 2000 er Kina blevet en vigtigere handelspartner end USA for en stor del af verdenslande. Se også figur for 1980-2018

    Made in China 2025 - Kinas ambitiøse udviklingsmål for 2025