Krigen i Ukraine 2022

Vestens analyse:

1. Ruslands præsident Putin er en skånsesløs aggressor, som har foretaget et uprovokeret angreb på en selvstændig europæisk nation - et vestligt demokrati! Putin har altså demonstreret for Vesten, at Rusland er en trussel mod den europæiske sikkerhed og at han drømmer om at genetablere et russisk emperie ( Sovjetunionen)
2. Vestens svar på Putins angreb, er hidtil useete omfattende sanktioner, herunder indefrysning af den russiske centralbanks tilgodehavende i udlandet, sanktioner mod russiske oligarker, firmaer m.v.
3. Målet med sanktionerne er angiveligt at underminere den russiske økonomi, og undergrave Putins magtbase og bane vejen for Putin regimets fald.
4. Samtidigt ser Vesten det, som sin moralske forpligtigelse at bevæbne det ukrainske folk, så de kan fortsætte deres heroiske modstandskamp mod russerne.

En anden analyse af krigen:

1. NATO's udvidelse mod øst siden slutningen af 1990'erne ses af Rusland som en trussel mod Ruslands sikkerhed, og et brud på de (mundtlige) løfter om at en sådan ekspantion ikke ville finde sted, som angiveligt blev givet i forbindelse med Tysklands genforening efter den Kolde Krig.
2. Rusland var for svagt til at modsætte sig NATO udvidelsen i 1999 (Tjekiet, Ungarn og Polen) og igen i 2004 (Estland , Letland , Litauen , Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Slovenien)
3. Da man på NATO topmødet i Bukarest i april 2008, gav løfte til Ukraine og Georgien om fremtidigt NATO medlemskab, sagde Rusland fra, og Putin gjorde det klart at man anså dette for en 'eksistentiel trussel' mod Rusland.
4. 'Euromaidan' demonstrationerne i dec-2013-feb.2014, som førte til afsættelsen af den pro-russiske præsident Yanukovych, betegnes som et kup støttet af USA / Vesten, med det formål at sikre en fortsat integration mellem Ukraine og Vesten.
5. Minsk 2- aftalen af feb 2015, som skulle sikre autonomi for de russisk talende områder i Donbas blev aldrig implementeret af Kiev-regeringen.
6. Siden da har der reelt været krig i Donbas regionen mellem prorussiske militser med russisk støtte og Ukrainske tropper støttet af Vesten.
7. I tiden op til den russiske invasion i feb 2022, beskylder Rusland, Ukraine for at have iværksat et 'folkemord' på den russisk talende befolkning i Donbas (folkemord), med støtte fra højreradikale militsgrupper som f.eks. Azov-batallion.

• Ukraine bliver selvstændig efter Sovjetunionen (USSR) opløsning i dec. 1991.
• 1994: Ukraine tilslutter sig Aftalen om Ikke-spredning af Atomvåben
• 1999: Den Europæiske Sikkerheds Aftale, som fastslår ethverv lands frie ret til at indgå sikkerhedsalliancer.
• 1990: I forbindelse med forhandlingerne om Tysklands genforening lover USA Gorbatjov at der ikke vil ske NATO udvidelser mod øst - se kilde

2004: Orange Revolutionen

• Begrebet 'Orange Revolutioner' anvendes om en række demonstrationer og protester som fandt sted i perioden nov. 2004 til jan. 2005 , efter præsidentalget i nov. 2004.
• nov. Den russike støttede Viktor Yanukovych(f.1950) vinder præsidentvalget trods beskyldinger om valgsvindel.
  Under valgkampen var oppositionslederne Viktor Yushchenko (f. 1954) angiveligt blivet forgiftet. Rusland beskyldes for at stå bag.
• Efterfølgende demonstrationer i Ukraine imod valgsvindel
• Højesteret kender valget ugyldigt og et nyt valg afholdes d. 26. dec 2004, som vindes af oppositionslederen Viktor Yushchenko , som d. 23. jan 2005 indsættes som præsident for Ukraine.
• Victor Yushchenko var fortaler for at Ukraine skulle søge NATO medlemskab. Under hans besøg i Washington udtaler præs. G. Bush : "I am a supporter of the idea of Ukraine's membership in NATO."

NATO lover medlemskab for UKraine

• 1. feb 2008: USA's ambassadør William Burns advarer Washington om fortsat NATO udvidelse.

  William Burns advarsel:

  Ukraine and Georgia's NATO aspirations not only touch a raw nerve in Russia, they engender serious concerns about the consequences for stability in the region. Not only does Russia perceive encirclement, and efforts to undermine Russia's influence in the region, but it also fears unpredictable and uncontrolled consequences which would seriously affect Russian security interests. Experts tell us that Russia is particularly worried that the strong divisions in Ukraine over NATO membership, with much of the ethnic-Russian community against membership, could lead to a major split, involving violence or at worst, civil war. In that eventuality, Russia would have to decide whether to intervene; a decision Russia does not want to have to face. kilde
• 2008 april: Ved NATO topmødet i Bukarest får Ukraine og Georgien løfte om, at de før eller siden vil blive medlemmer af NATO. Frankrig og Tyskland var dog skeptiske overfor fremtidigt NATO medlemskab til Ukraine.
• 2010 - præsidentvalget: Den siddende præsident Yushchenko taber valget til Yanukovych, som indsættes som ny præsident.

• Feb. 2013: Et flertal i Ukrainens parlament vedtager at styrke samarbejdet med EU.
• Nov. 2013: Præsident Yanukovych afviser at underskrive samarbejsaftalen med EU, og vælger at styrke samarbejdet med Rusland som tilbyder Ukraine større financiel støtte.
• Dette udløser den pro-europæiske 'Euromaidan' bevægelse som iværksætter en række voldsomme demonstrationer og protester i Ukraine, imod Azarov-regeringen med beskyldninger om korruption og magtmisbrug, krænkelse af menneskerettigheder og krav om Præsident Yanukovych tilbagetræden.
• Regeringens "anti-protest love" førte kun til yderligere eskalering af demonstrationerne, med besættelse af det centrale Kiev og regeringskontorer rundt om i landet.
• Voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politistyrkerne førte i jan-feb til at 108 demonstranter og 13 politifolk mistede livet.
• Protesterne og konfrontationerne kulminerer mellem d. 18-20. feb, hvor tusinder af demonstranter angreb Parlamentet i Kiev.

• d. 21. feb. indgår præsident Yanukovych en aftale med oppositionen i parlamentet om oprettelse af en midlertidig enhedsregering, forfatningsmæssige reformer og afholdelse af snarligt nyvalg.
• d. 22. feb. politiet trækker sig tilbage fra det centrale Kiev som overlades til demonstranterne.
  Præsident Yanukovych forlader landet.
• Samme dag gennemfører parlamentet en afstemning om fjernelse af Yanukovych fra præsidentposten. Stemmerne for er 328 mod 0. (72,8 % af parlamentets 450 medlemmer stemte)
• Yanukovych erklærer afstemningen som ulovlig (har ikke 75 % deltagelse som forfatningen kræver) og støttes heri af Rusland.
• d. 23. feb afskaffer den nye regering Kivalov-Kolesnichenko loven fra 2012, som havde gjort rudssisk til det officielle sprog i Ukraine
• I det østlige og sydlige Ukraine kommer der omfattende demonstrationer for og imod Yanukovych og den midlertidige regering.
• I takt med at demonstrationerne eskalerede, greb Rusland ind og annekterede Krim -halvøen

Nogle kommentatorer, som f.eks John Mearsheimer, Alexander Mercouris m.fl) betegner regringsskiftet i 2014 som et dissideret kup, understøttet af USA og EU.

• Få dage efter Maidan-revolutionen indtog russiske tropper Krim-halvøen og efter en folkeafstemning (som dog ikke blev anderkendt af FN og Vesten) annekterede Rusland Krim-halvøen.
• marts 2014: pro-russiske anti-maidan seperatister indtager regeringsbygningerne i Donetsk, Luhansk og Kharkiv. Oprørene blev dog hurtigt slået ned af Ukraines hær.
• Fra april 2014 lykkedes det igen russisk bevæbnede seperatister at indtage regeringskontorerne i Donetsk og Luhansk (Donbas) , og
• 14. april 2014 udråber seperatisterne de to uafhængige republikker Folkerepublikken Donetsk (DPR) og Folkerepublikken Luhansk (LPR)
• Ukraines regering lancerede sin 'Anti-terror Operation' for at nedkæmpe oprørene i Donbas.
• 15. sept. 2014: Minsk-protokollen indgået under den Trilaterale Kontaktgruppe bestående af Ukraine, Rusland og OSCE (Org. for Security and Cooperation in Europe) og med Frankrig og Tyskland som bisiddere, med henblik på at etablere en våbenhvile i Donbas-regionen.
• Minsk-protokollen fik nok dæmpet konflikten i Donbas, men i jan 2015 blussede kamphandlinger op igen, da tropper fra de to oprørsrepublikken angriber Ukrainsk kontrollere områder i Donbas. Hermed var Minsk -protokollens våbenhville endegyldigt brudt.

• 7. feb 2015: en ny aftale forhandles på initiativ af den franske præsident François Hollande og Tysklands kansler Angela Merkel og efter forhandlinger med Ruslands Vladimir Putin og Ukraines Petro Poroshenko.
• 11. feb 2015: Topmødet i Minsk (Hviderusland) hvor tillige lederne af Folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk deltog, indgås den såkaldte Minsk-2 aftale.
• Amerikanerne havde forud for aftalen ønsket at sende våben til Ukraines hær.
• Minsk-2 aftalen pålægger parterne at indgå øjeblikkelig våbenhvile, amnesti og løsladelse af krigsfanger, tilbagetræknig af udenlandske tropper fra Ukraine m.v.
• En form for autonomi skulle endvidere etableres for visse områder af Donbas regionen, i følge loven om: "On temporary Order of Local Self-Governance in Particular Districts of Donetsk and Luhansk Oblasts".
• Minsk-2 aftalen blev dog aldrig implementeret, idet krigshandlinger forsatte i Donbas regionen, mellem Ukranies hær og pro-russiske oprørsstyrker.

• Siden 2014 har NATO - under USA's ledelse - trænet den Ukrainske hær.
• I 2017 beslutter præs. D. Trump at sende defensive våben til Ukraines hær. Andre NATO lande følger efter med våbenleverancer til Ukraine
• 24. april 2019: The RAND Corporation udsender rapporten "Extending Russia - Competing from Advantageous Ground". I rapporten anbefales yderligere amerikansk militær støtte til Ukraine, økonomiske sanktioner ikke mindst i forhold til russisk energieksport. Se en omtale af rapporten her.
• 2019: TV-komikeren Volodymyr Zelensky vinder præsidentvalget , på valgløfte om at bekæmpe korruptionen og skabe fred i Donas.
• 14. juni 2021: NATO topmødet i Bruxelles bekræfter løftet fra 2008 om, at Ukraine vil blive medlem af NATO (kilde )
• juli 2021: Ukraines hær og flåde deltager i en omfattende NATO øvelse (Sea Breeze) i Det Sorte Hav. En øvelse som tydeligvis var rettet mod Rusland
• nov. 2021: Sattelitbilleder viser opbygning af russiske tropper langs rænsen til UKraine
• 7. dec. 2021 Præs. Biden advarer russerne om omfattende økonomiske sanktioner hvis Rusland invaderer Ukraine, men forsikrer også at der ikke vil blive tale om at sende NATO tropper til Ukraine.
• 17. dec. Rusland fremsætter omfattende sikkerhedskrav til Vesten, herunder at NATO stopper sin militære opbygning i Østeuropa og Ukraine og at NATO afviser Ukraine som NATO medlem
• 3.jan 2022 Præs. Biden forsikrer Præs. Volodymyr Zelensky, at USA vil reagere stærkt på en russisk invasion
• 10. jan Amerikanske viseudenrigsminister Wendy Sherman og russike udenrigsminister Sergei Ryabkov mødes i Geneve for diplomatiske forhandlinger. Amerikanerne afviser de russiske sikkerhedsgarantier.
• 26. jan USA giver et skriftigt svar til Ruslands sikkerhedskrav, og gentager sin støtte til NATOS 'åbne dørs politik'
• Kina meddeler USA at Ruslands "legitime sikkerhedskrav" bør tages alvorligt
• 31. jan USA og Rusland holder et lukket møde i FN's Sikkerhedsråd
• 1. feb: Putin udtaler at alle russiske sikkerhedskrav er blevet ignoreret
• 8. feb. Franske Emmanuel Macron mødes med Putin i Moskva
• Engelske udenrigsminister Liz Truss mødes med russiske udenrigsminister Sergey Lavrov
• 12. feb : Videokonference mellem Putin og Biden. Putin fastholder at USA ikke har reageret på Ruslands sikkerhedskrav.
• 22. feb. Putin anderkender officielt de to udbryder republikker Donetsk og Luhansk som selvstændige stater.
• Som reaktion herpå , meddeler den tyske kansler Olaf Scholz at Tyskland annullerer åbningen af det nye gasledning fra Rusland, North Stream 2

I stedet vil jeg indtil videre blot beskrive mine oplevelser af af krigen fra lænestolen.

• Det var svært ikke at opleve de danske medier som nærmest grebet af slet skjult krigsbegejstring i krigens første uger. Her var der endelig dramatisk stof til at udfylde sendefladen døgnet rundt.

  Politikkerne virkede bestemt ikke mindre begejstrede. Næppe var Corona-pandemien overstået , før en ny alvorlig sikkerhedspolitisk situation krævede resolut handling og sammenhold.

• Såvel medier, politikkere og den brede offentlighed syntes også havde det særlig godt med, at vi her havde en konflikt med en entydig aggressor (Putin) og et sagesløst offer - Ukraine.
• 27. feb meddeler Olaf Scholz til Rigsdagen, at Tyskland vil fordoble sit militærbudget (til 100 mia. Euro), og dermed udbygge den tyske hær, så den bliver verdens 3. største! Beslutningen modtages med jubel i den tyske Rigsdag
• Medierne rapporterede ikke mindst om flygtningestrømme ud af Ukraine og i Danmark forventede myndigheder i april mdr at Danmark ville modtage op mod 100.000 ukrainske flygtninge
• Europæiske ledere stod nærmest på ryggen af hinanden for at indføre stadig hårdere sanktioner mod Rusland. Sanktionerne bestod i første omgang i indefrysning af russiske ologarkers økonomiske midler i Vesten, i forventning om at disse derefter ville slå hånden af Putin.
• I krigens første uge fulgte udelukkelse af en række russiske banker fra SWISS systemet, for at begrænse Ruslands muligheder for at handle med udlandet. Et usædvanlig skrift kom, da USA og EU d. 28. feb indefrøs den russiske centralbanks valutaresserver i Vesten.
• Målet med de økonomiske sanktioner var at knække den russiske økonomi, og dermed skabe et indenrigspolitisk pres på Putin til ....? Ja, jeg ved ikke hvad man her forstillede sig, at Putin skulle rulle rundt og sige 'Vi overgiver os'!???
• I marts mdr. var der forhandlinger i Hviderusland og senere i Istanbul mellem Rusland og Ukraine. Her havde Ukraine givet vidtgående indrømmelser i forhold til Ruslands krav. Herunder at Ukraine skulle forblive neutral (ingen NATO eller EU medlemskab), at der ikke måtte være udenlandske tropper i Ukraine, med undtagelse af Krim og Donbas-regionen. (kilde )
• Efter pres fra England og USA trækker Ukraine imidlertid deres indrømmelser tilbage. Samtidigt lover vesten at yde massiv økonomisk og militær støtte til at fortsætte modstandkampen mod Rusland.
• De vestlige mediers dækning af krigen tegner et billede af et russisk militær som er kørt fast, med manglende kampmoral , forsyningsproblemer m.v. Omvendt beskrives den ukrainske modstandskamp som heroisk.
• I april mdr. kommer flere beretninger om russiske krigsforbrydelser i Ukraine . Herunder nedskydning af bagbundne civile i byen Bucha uden for Kiev. Fire dage efter at russerne havde forladt byen, og borgmesteren havde erklæret at ro og sikkerhed var genoprettet, blev internationale medier inviteret på 'sightseeing'. Her fik mediefolket forevist 4-5 bagbundne og henrettede mænd, som lå spredt ned ad en gade. Hvorfor disse døde var blevet efterladt på gaden i 4 dage efter russerne tilbagetrækning fik vi aldrig at vide. Ej heller hvem de var, eller hvorfor de var myrdet. Men konklusionen var utvetydig : russerne begår uhyrlige krigsforbrydelser! Det er langt mere sandsynligt, som andre kommentatorer har nævnt, at disse mennesker blev myrdet af Azov-soldaterne, muligvis som hævn for at de har samarbejdet med russerne eller lignende.
• Der var også historien om det russiske bombadement af et hospital for fødende kvinder. Om hospitalet var blevet brugt af ukrainske tropper og dermed forvandlet til et militært mål, blev ikke nævnt i rapportagerne.
• Der er ingen vestlige politikkere som taler om fred i Ukraine , en alene om at styrke Ukraines forsvarsevne med yderligere militæremidler, og at ukrainerne kæmper en kamp for frihed og demokrati - og at de dermed også kæmper vores kamp!

• Vi skulle hen i septemper før medier og politiske ledere i EU begyndte at tale om den tydelige energikrise som vi står midt i. Energipriserne på el og gas og benzin er eksploderet og prisstigningerne ser ud til kun at fortsætte. Samtidigt vokser inflationen og ligger i EU på 8-9%.
• I Danmark opfordrede regeringen til at spare på energien og vedtog en sænkning af el afgiften på 4 øre pr. Kw. Ligeledes tilbød man lån til borgere og virksomheder der ikke kunne betale de kommende energiregninger. En almindelig familie ville i år opleve ekstraudgifter til el og varme på 40-50.000 kr.

• Putin's delvise mobilisering

  I sept. 22 har Ukraine iværksat en øjensynlig succesfuld modoffensiv i Kharkiv-provinsen. I vestlige medier forlyder det at russerne er hårdt pressede, hvilket understreges af at Putin d. 21. sept. i en tale på russisk TV meddeler, at der gennemføres en delvis mobilisering af yderligere 300.000 soldater til Ukraine.

  Samtidigt advarede Putin om, at hvis Rusland terrirorielle integritet er truet så vil man: “certainly use all the means at our disposal to protect Russia and our people. It is not a bluff.” I vestlige medier blev dette tolket som en trussel om brug af atomvåben fra russisk side.

• Vestlige medier beretter herefter om titusinder af russiske mænd som flygter fra Rusland for at undgå indkaldelse til hæren.
• I de følgende uger tales der i vestlige medier om Putin eskalering af konflikten med trusslen om brug af atomvåben. Det fremhæves at vi står overfor den største nucleare trussel siden Cuba-krisen for netop 60 år siden. Her advarede USA's præsident JFK om at: Above all, while defending our own vital interests, nuclear powers must avert those confrontations which bring an adversary to a choice of either a humiliating retreat or a nuclear war. (JFK)
• Spørgsmålet er imidlertid hvilke vitale interesser USA / EU har i Ukraine og ikke mindst hvad perspektivet er i USA's politiske mål om at vælte Putin! Foreløbigt betaler vi en høj pris i Vesten (og verden iøvrigt) i form af skyhøje energipriser, inflation og risiko for direkte energimangel i den kommende vinter.

• Annektering af Østlige Ukraine

  I dagene 23-27.sept afholdes der 'Folkeafstemninger' i de fire østlige regioner: Luhansk, Donetsk, Zaporizhzhia og Kherson, om områdernes tilslutning til den russiske føderation.

  Valgresultatet var et overvældende (> 90% )JA til tilslutning til Rusland. Valget blev ikke overvåget af internationale observatører og er ikke blevet godkendt af Vesten eller FN.

• D. 30.sept. annekterede Rusland formelt de fire østlige provinser, som herefter var at regne for en del af Rusland. Dette betød at fortsat angreb fra Ukraines hær på disse provinser, ville være at regne for et direkte angreb på Rusland, og således føre til en optrapning af krigen, og ville kunne udløse Putins løfte om at forsvare russik territorie med alle midler - inklusive atomvåben.

  Samme dag udsender Ukraines præs. Zelensky en video hvor han underskriver en ansøgning om 'ekspres medlemskab af NATO' - ansøgning bliver forbigået i tavshed i Vesten. Samtidigt meddeler Zelensky at han ikke vil forhandle med Rusland sålænge Putin sidder ved magten. Denne beslutning bliver officielt godkendt d. 4. okt af Ukranies Nationale forsvars- og sikkerhedsråd d. 4. okt.

• Den 1. Okt 22 afholdt Putin en tale hvor han forsvarede annekteringen og kom med en lang række angreb på Vesten. Denne uges begivenheder markerer det endegyldige sammenbrud i relationen mellem Rusland og Vesten.

• Statsminister Mette Frederiksen udtaler: “These are deliberate actions, not an accident,” og “The situation is as serious as it gets.” Men herefter sagde hun intet om Northstream ...
• I vestlige medier peges der på Rusland som den ansvarlige. Argumentet er, at Rusland allerede have brugt gasleverancerne som et 'våben' og med denne terrorhandling mod egne gasinstallationer, blot ville fremskynde EU økonomiske sammenbrud. Andre peger som USA som aktøren - hvilket vi vender tilbage til.
• Hvad der kom til at kendetagne mediedækningen i de efterfølgende måneder var den totale tavshed omkring det, som man betegnede som den største sabotagehandling mod europæisk infrastruktur siden 2. Verdenskrig.
• Tyskland, Danmark og Svrige iværksatte undersøgelser af sprængningerne. Hvad der hidtil er kommet frem er meget meget lidt, udover nogle billeder af de sprængte gasledninger.

  Den svenske undersøgelseskommission meddelte omkring Jul, at man havde afsluttet undersøgelsen og ikke kunne kommentere yderligere med henvisning til 'nationale sikkerhedsinteresser' (det kommende NATO medlemskab..?) I begyndelsen af 2023 meddelte Tyskland at man ikke havde fundet beviser på at Rusland stod bag sprængningerne.

Baltic-pipe åbner

• Samme dag som der opdages læk på Northstream, åbner the Baltic Pipe, som sender gas fra den norske del af Nordsøen via Danmark til Polen. Statsmin. Mette Frederiksen var i Polen for at åbne for hanen - se hendes Tweet herom .

Hvem står bag ...?

Et par spørgsmål som aldrig blev stillet i mainstream medierne er følgende:

1. Hvem har motivet..?
2. Hvem har evnen / kapacitet til at udføre det ?
3. Hvem har intentionerne hertil?

Hvem har motivet ..?

• Rusland..? Det er svært at se hvilken interesse Rusland skulle have i at ødelægge deres egen infrastruktur. Russerne tegner sig for 51 % af anlægsudgifterne på Northstream og russike Gaspromt ejer 51 % af aktierne i rørledningerne og 4 store europæiske virksomheder ejer resten.

  Selv om Northstream 2 ikke blev åbnet tilbage i jan. (Tyskland sagde nej efter pres fra USA) og Northstream 1 kun leverede 10 % af normal ydelse, så var begge rørledninger Ruslands bedste kort i eventuelle forhandlinger med EU, om lempelse af sanktionerne overfor Rusland.

  Vestlige kommentatorer og politikkere (også i Danmark) har været ude med den forklaring , at Rusland prøver at knække EU's økonomi ved at ødelægge rørledningerne. Det syntes dog fuldstændigt overflødigt. De kan bare dreje på hanen.

• USA ... ? Hvad skulle USA motiv så være..?

  Siden Den Kolde Krigs afslutning af Sovjetunionens opløsning har USA været modstander af et styrket samarbejde mellem Europa og Rusland. Det gælder også i forhold til Northstream. Siden Northstream 1 åbnede i 2011 har USA været åbenlyse modstandere af projektet. Det samme gælder åbningen af Northstream 2, som skulle godkendes af det tyske parlament i jan 2022. Det blev imidlertidig ikke godkendt - formendtlig efter pres fra USA - og bemærk at samtidigt meddelte Tyskland, at man iværksatte den største militære oprustning siden 2. Verdenskrig. Noget som næppe ville ske uden USA's accept.

  USA's motiver var åbenlyse. USA kunne med god grund frygte, at europæerne ville komme til at opleve 'blackouts' uden elektricitet og varme i den kommende vinter. Det kunne meget vel føre til en stigende politisk pres i flere EU lande for at lempe sanktionspolitikken mod Rusland og i sidste ende en få indgået en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine, mod til gengæld at få genåbnet for energiforsyningen til EU. Den mulighed er nu fuldstændig udelukket. Gasledningerne var Ruslands bedste 'våben' i forhold til at svække den USA ledede alliance mod Rusland.

  I 2021 leverede USA 7 % af gasimporten (LNG) til EU, mens Rusland stod for 40 %. Allerede i 2. kvartal 2022 var USA's andel steget til over 17 % mens Rusland andel var faldet til 23 %. OGså Norges andel af EU gasimport er steget i 2022. ( kilde)

Hvem har kapaciteten / evnen ..?

Det er ingen hemmelighed at det amerikanske CIA i de sidste 60 år har lavet talrige operationer af denne type, ligesom de aktivt har støtte seperatistiske grupper og regimeændringer rundt om i verden.

I juni-juli 2022 afholdt NATO sin årlige BALTOP militærøvelse i Østersøen og det Baltiske Hav - hvor man blandt andet testede ubemandede ubåde til minesøgning mv. på havbunden.

Hvem har intentionerne..?

• d. 27. jan 2022 udtaler USA's Viceudenrigsminister Victoria Nulan i et interview at "if russia invades Ukraine, one way or the other, Northstream 2 will not move foreward" - se video nedenfor.
• Endnu før Ruslands invasion i Ukraine (24. feb 2022) udtalte USA's præs. Biden på et pressemøde i det Hvide Hus s. 7. feb 2022, at USA ville sørge for at Northstream 2 aldrig ville blive åbnet. Se video her eller nedenfor
• 27. sept. 2022: Tidligere polske forsvarsminister Radoslaw Sikorski, skriver på sin Twitterprofil: 'Thank you, USA.' sammen med et billede af gasboblerne fra gasledningerne.
• Tre dage efter eksplosioner på Northstream udtalte udenrigsminister Anthony Blinken at ødelæggelsen af gasledningerne var en "It’s a tremendous opportunity to once and for all remove the dependence on Russian energy and thus to take away from Vladimir Putin the weaponization of energy as a means of advancing his imperial designs" (se video nedenfor)

• 16. dec. 2022: Victoria Nuland hylder sprængningen
• 21. dec Washington Post skriver at talrige efterretningstjenester ikke har fundet bevis for at Rusland stod bag sprængningen af Northstream
• 8. feb 2023: Den prisvindende amerikanske journalist Seymour Hersh publicerer artiklen How America Took Out The Nord Stream Pipeline. Her skildrer han hvordan CIA planlagde attentatet på Northstream tilbage i dec. 2021, og hvordan de fjernstyrede bomber blev placeret på rørledningerne under NATO's Baltop-øvelse i sommeren 2022. I følge Hersh deltog Norge i gennemførsel af attentatet.
• White House rejects report that US was behind Nord Stream sabotage
• Særligt påfaldende er det at Seyours artikel angiveligt ikke bliver så meget som omtalt i The New York Times - en avis som engang lavede afslørende journalistik - afslørede blandt andet The Pentagon Papers om USA's krig i Vietnam. Men i dag - stilhed!
• Seymours artikel blev omtalt på DR.dk, men blev efterfølgende fjernet igen med henvisning til at den var baseret på én anoným kilde (det bruger DR er ellers masser af hver dag) - se DR fortryder og sletter historie om amerikansk sabotage på Nord Stream.
• Tavsheden er larmende - heller ikke engelske medier omtaler Seymours artikel og i Danmark er der selvfølgelig også fuldstændig tavshed herom. ....
• En søgning på Infomedia (dansk mediedatabase) giver ingen hits på 'Northstream' de sidste 30 dage. Der er to artikler som omtaler Seymour Hersh.

  Information d. 14. feb 2023 under overskriften: "Afsløring af komplottet mod Nord Stream 2 holder ikke vand". Artiklen afviser Hersh med henvisning til at de fly og skibe som Hersh siger deltog i aktionen , ikke var i området de pågældende dage. Ellers intet.

  Berlinske Tidende d. 10.feb. under overskriften:"Konspirationsteorier om bragene i Østersøen får nyt liv - og myndighedernes tavshed er en del af årsagen" Her afvises historien også med henvisning til at myndighedernes tavhed blot har givet frit slag for konspirationsteorier mv.

Victoria Nuland , 27. jan 2022
"one way or the other..."

Biden, d. 7. feb 2022 -
"we have ways to do that... "

Anthony Blinken: d. 30. sept. 22
"A GREAT OPPORTUNITY FOR THE US"

Den totale tavshed ... !

Hvordan kan man på denne baggrund påstå at vi har en fri, åben og kritisk presse i Vesten ...?

Seymour Hershs artikel er i alle mainstream medier blevet afvist som 'konspirationsteori', men endnu mere påfaldende er den fortsatte tavshed om hvad der skete i Østersøen øst for Bornholm.

I DR 1 Oreintering Udefra d. 23/02/2023 kan man høre et godt eksempel på fuldstændig overfladisk og intetsigende journalistik omkring det største terrorangreb på eutopæisk infrastruktur siden 2. Verdenskrig. LYT SELV HER

Hvis du vil vide mere ...

• 8. okt : eksplosion på Krim-broen, som forbinder Rusland og Krimhalvøen. Dele af broen er ødelagt og der er 4-5 dræbte. Ukraine står bag eksplosionerne.
• 10. okt : Rusland affyrer 83 missiler mod forskellige mål i vestlige Ukraine. Ialt afsende 83 missiler hvoraf ca halvdelen nedskyde af Ukraines luftforsvar. Missilangrebene var rettet mod infrastruktur, elektricitetsforsyning m.v. Der meldes om flere civile ofre for bombardementerne, som fordømmes i Vesten.
• I okt - nov intensiveres Ruslands angreb på Ukraines infrastruktur , energi ogstrømforsyning mv.

• Putins tale i Valdai Discussion Club 28/10/2022

  uddrag af talen | Læs hele talen her

Polen rammes af missiler

• D. 15. nov ramer et missil ned i Polen kun 6 km fra grænsen til Ukraine. To mennesker bliver dræbt. Samme dag var der intensive russiske bombardamenter af Ukraines infrastruktur. Bombenedslaget i Polen var første gang hvor et NATO land blev ramt under krigen i Ukraine.
• USA var hurtigt ude og afvise at der var tale om et russisk angreb, men at det givetvis var et missil fra Ukraines luftforsvar som var kommet på afveje.

  Men såvel Polen som præs. Zelensky i Ukraine fastholdt at der var tale om et russisk angreb , men modererede det senere til at det var Rusland ansvar og skyld. Der var et umiskendeligt ønkse fra POlen og Ukraine om at få NATO inddraget direkte i konflikten i Ukraine.

Kan krigen i Ukraine udløse en atomkrig?