Ottos historienoter

Historisk kildekritik - hvordan?

Kildekritik i hverdagen

Kildekritik er ikke nødvendigvis en vanskelig eller kompliceret videnskabelig metode, men er egentlig blot et spørgsmål om at anvende sin 'sunde fornuft'.

Mange af de grundlæggende spørgsmål i kildekritikken kender du allerede fra din hverdag.

Når en kammerat fortæller dig om hans bedrifter på sportspladsen, på dansegulvet i weekenden eller hvorfor han fik en dårlig karakter til eksamen, så vil du nok helt automatisk overveje hvor meget af kammeratens beretning som nu også er helt troværdig... ?

Han / hun har jo en umiddelbar interesse i at fremstille historien til egen fordel.

Kildekritikken er derfor ikke kun en diciplin som alene finder anvendelse i forhold til historiefaget og arbejdet med historiske kilder.

Kildekritikken er ligeså vigtig i vores hverdag, hvor vi bliver bombarderet med informationer og nyheder, som vi bør forholde os til med en vis grad af kritisk bevisthed.

Intro til Kildekritik (Otto)

Introduktion til kildekritik Rigsarkivet

Kildekritikkens fem spørgsmål:

Følgende spørgsmål bør du stille til enhver kilde:
  1. Hvilke type kilde?

    • Er det en normativ kilde ( f.eks. lovtekst, politisk tale, officielt dokument) eller
    • en deskriptiv kilde , som f.eks en dagbog, en artikel eller anden historisk fremstilling?
  2. Hvornår er kilden fremstillet / skrevet?

    • Er kilden samtidigt med de begivenheder den beretter om eller er den skrevet på et langt senere tidspunkt.
    • Hvilken historisk kontekst / sammenhæng indgår kilden i ?
  3. Afsender - Hvem har skrevet kilden?

    • Hvilken relation har afsenderen i forhold til de begivenheder som kilden omtaler?
    • Har forfatteren / afsenderen nogen personlig interesse i det som fremstilles - interesser som evt. kan påvirke fremstillingen?
    • Er der tale om en førstehåndskilde, dvs. af afsenderen selv er øjenvidne til det der berettes om, eller er det en andenhåndskilde, hvor forfatteren har sine oplysninger fra andre ?
  4. Modtager - hvem er kilden henvendt til?

    • Privat / offentlig eller andre personer med særlige interesser i den omtalte sag?
    • Generelt skal du overveje om kildens afsender og modtager kan have betydning for kildens indhold og i givet fald hvordan?
  5. Kildens tendens

    • Har kilden nogle bestemte meninger, holdninger eller synspunkter i forhold til det emne som behandles?

    • Kan kildens tendens (dvs. holdninger / synspunkter) forklares på baggrund af punkt 1-4 ?
    • Hvordan vil du vurdere kildens troværdighed i forhold til det / de emne(r) der berettes om?
Print PDF     Åbn DOCX

Internet sider

Tjek følgende:
  • Fremgår det hvem der har skrevet indholdet på siden ..?
    Er der oplysninger om forfatteren og hans forhold til det emne der behandles?
  • Fremgår det hvornår oplysningerne er lagt ud?
  • Hvilke type domæne ligger websiden på?

    .com = kommercielt site
    .org = organisation
    .dk = lande domæne (Danmark)
    .edu = Uddannelsesinstitution
    .gov = officiel regerings site

    Hvis webadressen er meget lang - prøv da at skrælde alt af ned til rod domænet - altså der hvor sideadressen ender på .com eller lign.

  • Hvilket indtryk giver siden design / layout og opsætning?
    Hjemmelavet eller en mere proffessionlel og officiel fremtoning?
  • Hvem er målgruppen for websiden ?
    Er det skolebørn, ungdomsuddannelserne eller videregående uddannelse? Eller er siden bredt rettet mod offentligheden?

Billeder, medier og kildekritik

Se f.eks. Deadline DR2 fra d. 5 juni 2020, med billeder fra demonstrationerne i USA mod politivold mod sorte.

Samme udsendelse af Deadline har en interessant diskussion om sexisme i Ekstra Bladets musikanmeldelser.